22. september 2021
Jakob Nybo forlader kommunalbestyrelsen efter valget i november og ønsker sig et mere ambitiøst Hørsholm. Foto: Privat
Jakob Nybo forlader kommunalbestyrelsen efter valget i november og ønsker sig et mere ambitiøst Hørsholm. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han håber han har skubbet lidt til det uambitiøse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han håber han har skubbet lidt til det uambitiøse

Liberal Alliances Jakob Nybo forlader byrådet efter valget med blandede oplevelser

Hørsholm - 05. august 2021 kl. 10:00
Af Fred Jacobsen

Efter bare en enkelt periode i kommunalbestyrelsen har han aftjent sin værnepligt.

arrow Læs også: Fire af fire mulige: Forlig igen uden dette parti

Sådan ser 52-årige Jakob Nybo, Liberal Alliances (LA) mand i kommunalbestyrelsen, på det. Og stiller derfor ikke op igen, når borgerne i Hørsholm - og i landet i øvrigt - kaldes til de kommunale valgurner den 16. november.

"Det har været super spændende, men nu vil jeg hellere bruge tid på familie og sejlads. For det har, vil jeg gerne understrege, fyldt meget," siger han til Ugebladet.

Mere tålmodig

Han har, siger han, i de nu snart fire år, han har været en af de 19 i bystyret, haft "mange gode oplevelser". Han mener selv, at han er blevet "mere tålmodig" undervejs. Der er dog også forventninger, der ikke er blevet indfriet.

For lidt nysgerrighed

"Jeg kunne godt have ønsket mig mere nysgerrighed mellem de to valggrupper. Jeg har ofte oplevet det som om de to grupper har kæmpet fra hver sin skyttegrav. Og det flytter som bekendt ikke så meget." Det er du vel også selv en del af...?

"Ja, jeg er selv en del af menageriet. Jeg synes dog, at jeg har talt pænt til de fleste," siger Jakob Nybo, der erkender, at tonen i perioden har været hår. Og han nikker genkendende til, at det i nogle tilfælde bunder ikke bare i politiske, men også i personlige aversioner.

"Jeg vil sige, at der er noget, lad mig kalde det disrespekt i nogle forhold," tilføjer Jakob Nybo.

Han mener så også, at kommunalbestyrelsen overordnet set ikke er ambitiøs nok, når det gælder udvikling af byen. Det gælder både Kokkedal Station og PH Park. Og han savner byudvikling vest for motorvejen.

Glad for havnen

Han er til gengæld meget glad for den udvikling, Rungsted Havn er inde i som en havn for alle.

"Havnen er vores vigtigste aktiv. Så det, der er sat i gang, er kun godt," lyder det fra den snart forhenværende kommunalpolitiker.

Netop ambitionsniveauet håber han at have skubbet lidt til, når han nu bliver bedt om at pege på resultaterne i den seneste periode.

Intet projekt

"Jeg havde ikke et selvstændigt projekt, da jeg gik ind i det her. Jeg har dog indtil videre afleveret tre budgetforslag til et slankere Hørsholm, så forhåbentlig har jeg også skubbet lidt i den retning," siger Jakob Nybo.

Den 52-årige selvstændige virksomhedsrådgiver blev i 2017 valgt ind i kommunalbestyrelsen foran den nye spidskandidat Stine Darmer, der dengang var nummer to på LA's liste efter Troels Moe, der på grund af sygdom aldrig kom til at spille en rolle i valgkampen. Jakob Nybo fik 255 personlige stemmer.

arrow Ny LA-spids tager lidt erfaring med sig
30. juli 2021 kl. 14:00 Opdateret: kl. 21:05
Synes du, at kommunen er der for dig?