Hørsholm Kirke byder indenfor med meget begrænset antal deltagere - men gudstjenesterne bliver stadig streamet
Mandag 4. januar gik kirkerne tilbage til retningslinjerne fra den 21. december, og torsdag den 7. januar blev der tilføjet yderligere skærpelser.
Det betyder, at man igen i Hørsholm Kirke holder gudstjenester med deltagelse af menigheden - dog med meget begrænset antal deltagere.
Første gang er søndag den 10. januar.
"Gudstjenesterne vil vare cirka 30 minutter, og der vil ikke være fællessang. Men der vil være musik og korsang, og vi glæder os meget til igen at holde gudstjenester med folk i kirken," lyder det i en pressemeddelelse fra Hørsholm Kirke.
Man skal tilmelde sig på kirkens hjemmeside i kalenderen under den enkelte tjeneste.
Gudstjenesterne vil også fortsat blive streamet på Youtube for dem, der ikke har mulighed for at komme i kirke og gerne vil se tjenesten hjemmefra.
Link hertil finder man også på kirkens hjemmeside og Facebookside.
Man har hen over jul og nytår holdt kirken åben på udvalgte eftermiddage, så man kan komme og bede en bøn, tænde et lys eller sidde stille i fred.
Kirken arbejder på at fortsætte med denne form for corona-åben kirke og vil også her informere om det på hjemmesiden.
jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her