28. februar 2020
Forstander på Sportsefterskolen Sjælsølund, Jens Nissen, har sat et nyt projekt i søen. Fra næste skoleår tilbyder skolen faget entreprenørskab, som kombinerer elevernes gode idéer med faglig grundighed. Jens Nissen har selv drømt om at oprette faget, siden han var i Kina for syv år siden for at undervise på et universitet. Han understreger, at skolen ikke opretter faget for at være med på en samfundstrend, men for at ruste eleverne fagligt i at komme fra idé til handling. 
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Forstander på Sportsefterskolen Sjælsølund, Jens Nissen, har sat et nyt projekt i søen. Fra næste skoleår tilbyder skolen faget entreprenørskab, som kombinerer elevernes gode idéer med faglig grundighed. Jens Nissen har selv drømt om at oprette faget, siden han var i Kina for syv år siden for at undervise på et universitet. Han understreger, at skolen ikke opretter faget for at være med på en samfundstrend, men for at ruste eleverne fagligt i at komme fra idé til handling. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode idéer på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode idéer på skoleskemaet
Hørsholm - 28. april 2016 kl. 06:13
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun sport, eleverne har i hovedet på Sportsefterskolen Sjælsølund. Ifølge forstander Jens Nissen har eleverne nemlig mange gode idéer, og derfor har han besluttet at oprette faget entreprenørskab, hvor eleverne skal arbejde med deres egne idéer i nær relation til virkeligheden.

- Det skal ikke bare være et fag, hvor vi drømmer og leger. Eleverne skal blive klogere på, hvordan hele processen er fra idé til handling. De skal lære at pitche, holde sig inde for et budget og udvikle deres idéer ud fra virkelighedens rammer. Derfor er overskriften for faget også at skabe noget, der har værdi for andre, siger Jens Nissen.

Derfor har efterskolen også lagt meget arbejde i at få de rigtige undervisere og give faget det rigtige navn.

- Vores egen lærer, Michael Bentsen, kommer til at lede faget. Han har netop fået sit bevis på at have gennemført uddannelsen i Entreprenørskab. Derudover vil Birgit Aaby, som er kendt fra DR-programmet »Løvens Hule«, være tilknyttet faget. Hun har været en god sparringspartner for mig i opstarten af faget, og hun har jo selv startet virksomhed, så jeg forestiller mig, at hun kan motivere eleverne. Hendes rolle vil være at komme og holde foredrag, og så vil hun være med til bedømmelsen, når eleverne skal til prøve i faget, fortæller Jens Nissen.

Læs mere om efterskolens nye tiltag i Frederiksborg Amts Avis torsdag.