13. august 2020
Abdulrahmen Osfie og Maja Bilde på Bakken. Abdulrahmen Osfie har i en periode måtte undvære undervisningen på VUC i Hillerød, hvor han læser på enkeltfag, og børnene har været hjemsendt fra vuggestue, skole og SFO og skulle aktiveres. Derfor var familien glad for, at Røde Kors Hørsholm tog dem med på bakken. Fotos: Jerry Ritz
gallery icon

Se billedserie

Abdulrahmen Osfie og Maja Bilde på Bakken. Abdulrahmen Osfie har i en periode måtte undvære undervisningen på VUC i Hillerød, hvor han læser på enkeltfag, og børnene har været hjemsendt fra vuggestue, skole og SFO og skulle aktiveres. Derfor var familien glad for, at Røde Kors Hørsholm tog dem med på bakken. Fotos: Jerry Ritz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtningefamilier kom på sommerudflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtningefamilier kom på sommerudflugt
Hørsholm - 29. juli 2020 kl. 12:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røde Kors lukkede på grund af faren for Coronasmitte den 4. marts sine ugentlige café-træf for de nye borgere og flygtninge fra lande som Syrien, Eritrea og Congo. Derfor har de nye borgere og flygtninge manglet socialt samvær, men det blev der for nylig lavet om på, da Røde Kors Hørsholm forleden kunne lukke op for aktiviteterne efter mere end fire måneders nedlukning og invitere 80 børn på Bakken med turpas til alle forlystelser. Udover børnene deltog 40 forældre.

- Det har været en rigtig lang periode uden socialt samvær mellem de lokale frivillige i Røde Kors afdelingens integrations-team og de nye flygtningene med bopæl i kommunen, fortæller Maja Bilde, som er aktivitetsleder for Røde Kors integrations-team og tilføjer:

- Hovedparten af de frivillige er i risikogruppen, da de fleste er 60-plus, men mange af de frivillige i vores team, har løbende haft konkakt med de flygtninge familier som de kontaktpersoner for i Coronatiden.

Børn var begejstrede

Abdulrahmen Osfie, som er far til Hala på 2 år, Abdelkader på 7 år og Mohammad 8 år, fortæller, at coronakrisen har været en udfordring.

Han og familien har nemlig savnet det sociale samvær med de frivillige i Røde Kors lokale integrations-team. Abdulrahmen Osfie har i en periode måtte undvære undervisningen på VUC i Hillerød, hvor han læser på enkeltfag, og børnene har været hjemsendt fra vuggestue, skole og SFO og skulle aktiveres.

- Vi har gået meget hjemme i lang tid og var glade for at Røde Kors inviterede os på Bakken, siger Abdulrahmen Osfie og fortsætter:

- Vi var forsigtige og holdt behørig afstand til de andre gæster, da mange havde fundet vej til forlystelsesparken i det gode vejr. Vi havde selv medbragt håndsprit og børnene nød virkelig turen og muligheden for med turpas at prøve de mange attraktioner, siger han.

Støtte fra kommunen

Hørsholm Kommune har fået 965.000 kroner fra Staten til at lave sommeraktiviteter for børn og unge i sommerferien 2020.

- Det er fra denne pulje, at Røde Kors havde fået bevilget et tilskud på 30.000 kroner, så det var muligt at gennemføre turen for børnene og udfylde det trivselsmæssige tomrum de har befundet sig i, fortæller Jerry Ritz, der en bestyrelsesmedlem i Røde Kors Hørsholm og ansvarlig for kommunikationen.

- Det var meget populært at tage dem med på Bakken. Det er en befolkningsgruppe, som har været særligt ramt, da de fleste ikke har så stort et netværk her i landet endnu og derfor har følt sig meget isoleret, lyder det yderligere fra Jerry Ritz.

Aktivitetsleder Maja Bilde tilføjer:

- Vi overvejede at tage til BonBon-Land ved Næstved, men syntes at det var for dyrt og risikabelt at leje turistbusser til turen, hvor folk sad tæt sammen, så i stedet skulle deltagerne selv klare transporten individuelt til Dyrehaven i Klampenborg.

Åbner i august

Det er besluttet at lukke forsigtigt op igen for de ugentlige cafémøder i Røde Kors Hørsholm igen fra den 12. august, oplyser Maja Bilde, men der bliver ikke noget med knus og kram,

- Vi følger anbefalingerne med begrænset antal deltagere og holder afstand.

Skolerne åbner også i starten af august, så vi ved, at der snart også bliver behov for den lektiehjælp, som vi startede i begyndelsen af året, men lukkede ned så snart skolerne lukkede i marts, lyder det ydermere fra Maja Bilde.

soelberg

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?