25. september 2021
I 1993 var Hørsholm Kommunes administration blevet for stor til det ikoniske, gamle rådhus på Hovedgaden, og kommunen flyttede i stedet ind på den tidligere Kokkedal Skole. Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen fortæller her om tiden, hvor Hørsholm Kommune fik sit andet rådhus. Foto: Hørsholm Lokalarkiv
I 1993 var Hørsholm Kommunes administration blevet for stor til det ikoniske, gamle rådhus på Hovedgaden, og kommunen flyttede i stedet ind på den tidligere Kokkedal Skole. Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen fortæller her om tiden, hvor Hørsholm Kommune fik sit andet rådhus. Foto: Hørsholm Lokalarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik du læst: Da det store rådhus blev for småt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik du læst: Da det store rådhus blev for småt

I 1993 var Hørsholm Kommunes administration blevet for stor til det ikoniske, gamle rådhus på Hovedgaden, og kommunen flyttede i stedet ind på den tidligere Kokkedal Skole. Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen fortæller her om tiden, hvor Hørsholm Kommune fik sit andet rådhus.

Hørsholm - 01. august 2021 kl. 09:43
Af Sophus Zarrs Soelberg

I begyndelsen af 1990'erne var tiden blevet moden til, at Hørsholm Kommune måtte flytte. Det ikoniske røde rådhus, der oprindeligt havde været for stort til sit formål, var blevet for småt.

arrow Læs også: Her skulle byens spidser søge ly for atombomben

Det fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der er arkivleder ved Hørsholm Lokalarkiv.

- Baggrunden for, at administrationen flyttede ind på den tidligere Kokkedal Skole var en helt anden, end ved det foregående rådhus, der blev opført i 1918. Det første rådhus var stort, og en del af det gamle rådhus blev faktisk lejet ud til private virksomheder i starten, fordi det var så stort. Man vidste allerede dengang, at rådhuset var for stort, men man mente, at tiden ville godtgøre rådhusets størrelse, fortæller Arkivlederen, inden han fortsætter:

- Grunden til, at man flyttede rådhuset i 1993 var, at det røde rådhus fra 1918 var blevet for småt. Inden man flyttede var flere administrationer rykket ud af rådhuset og havde til huse andre steder. På Kong Georgsvej lå teknisk forvaltning, og der var også dele af administrationen, der havde til huse i det gamle mejeri ved siden af møllen, lyder det.

Opgaverne voksede med tiden

At det gamle rådhus blev for småt, skyldes ifølge arkivlederen flere forhold. Blandt andet havde kommunerne fået markant flere opgaver, end det var tilfældet, da det første rådhus blev opført.

- Den administrationsbygning, der var for stor i 1918, endte med at blive for lille, fordi de kommunale administrationer gennem tiden er vokset meget, og det gælder selvfølgelig også i Hørsholm Kommune, lyder forklaringen, inden arkivlederen fortsætter:

- Hørsholm Kommune voksede voldsomt ad flere omgange. Først voksede kommunen i 1938, da Usserød blev en del af Hørsholm Kommune. Indtil da havde Usserød været en del af Birkerød og Blovstrød. Det gav kommunen en øget administration. Samtidig er kommunens administration vokset gennem årene, fordi kommunerne har fået flere og flere opgaver. Det skete især efter 1970, hvor de store udvidelser i Hørsholm Kommune fandt sted, blandt andet fordi Blovstrød Kommune blev delt mellem Hørsholm og den dengang nye kommune, der hed Allerød, forklarer Hans Jørgen Winther Jensen.

Prognoserne tog fejl

Historien om Hørsholms andet rådhus er også historien om en skole, der aldrig blev så meget brug for, som forventet. Da Kokkedal Skole blev opført i 1974 og taget i brug i 1975, skyldtes det blandt andet en række prognoser, der ikke endte med at holde stik.

- I 1960'erne havde man høje forventninger til befolkningsudviklingen. Man troede, at befolkningsudviklingen ville stikke af, og det er faktisk baggrunden for, at man byggede Kokkedal Skole. Inden skolen blev bygget, foregik der en stor diskussion i kommunalbestyrelsen. Det er et af de få eksempler på, at der har været sprækker i det konservative Folkeparti i Hørsholm. Det var sådan, at på baggrund af de førnævnte prognoser, var der to linjer i kommunalbestyrelsen. Ove Sundberg (K), der var borgmester, mente, at man skulle bygge skolesystemet i to dele. Man skulle beholde de grundskoler, byen allerede havde, og de store elever skulle flytte over i en overbygning, forklarer Hans Jørgen Winther Jensen, inden han fortsætter:

- Det fik visse lærere, heriblandt Torben Rechendorff, der var skoleinspektør på Hørsholm skole og senere blev minister for det Konservative Folkeparti, til at protestere. Torben Rechendorff gik med to andre konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen sammen med oppositionen og stemte imod Sundbergs forslag. Resultatet blev, at man byggede Kokkedal Skole, lyder forklaringen fra arkivlederen. Prognoserne om den voldsomme befolkningstilvækst holdt dog ikke stik, og Kokkedal Skole på hjørnet af Ådalsparkvej var kun i brug fra 1975 til 1990.

Kommunen flytter ind

I begyndelsen af 1990'erne var det ikoniske rådhus fra 1918 således blevet for småt, og den store Kokkedal Skole var taget ud af brug.

Det blev derfor besluttet, at Hørsholm Kommune i 1993 skulle flytte ind på den nedlagte skole.

- I 1970'erne og 1980'erne var der stor arbejdsløshed, og der blev sparet i kommunerne. Hver en kommunal krone blev vendt, og det er i det lys, som indflytningen skal ses. Man var sparsommelige, og det gjaldt i hele landet. Der blev lavet en folder om skolen i 1975, hvor det fremgik, at skolen var »en moderne skole til en fornuftig pris«, og det er næsten samme sprogbrug man benyttede, da skolen blev indrettet som rådhus, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen.

Da Hørsholm Kommune fik sit andet rådhus var situationen altså nærmest det modsatte af, da Hørsholm fik sit første rådhus. Hver en kommunal krone blev vendt, og med indflytningen i den tidligere skole valgte man en noget billigere tilgang, end det var tilfældet i 1918. Eller som Hans Jørgen Winther siger det:

- Mens man efter første verdenskrig var meget ambitiøse med det nye rådhus, var det helt andre toner, der var fremherskende i 1990'erne. I de omtaler, der var i blandt andet Amtsavisen og Ugebladet, lagde man vægt på, at rådhuset var udtryk for genbrug og sparsommelighed. Det viser de gamle avisudklip.

Rådhuset på Ådalsparkvej blev i begyndelsen af 2020 flyttet til Slotsmarken 13 efter fund af skimmelsvamp.

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 30. marts 2020 som en betalingsartikel.

arrow Læs den vilde historie: Fire brødre fra Hillerød var med i SS
21. september 2021 kl. 10:32 Opdateret: kl. 19:04
Stemmer du til kommunalvalget i år?