25. september 2021
Venstres spidskandidat, Ann Lindhardt, mener, at Annette Wiencken (K) bør afgive sin plads i Økonomiudvalget til Venstre, nu hvor Annette Wiencken har meldt sig ind hos De Konservative. Men Annette Wiencken har ingen planer om at give sin plads i Økonomiudvalget til Venstre. Foto: Allan Nørregaard/Lars Sandager Ramlow
Venstres spidskandidat, Ann Lindhardt, mener, at Annette Wiencken (K) bør afgive sin plads i Økonomiudvalget til Venstre, nu hvor Annette Wiencken har meldt sig ind hos De Konservative. Men Annette Wiencken har ingen planer om at give sin plads i Økonomiudvalget til Venstre. Foto: Allan Nørregaard/Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bittersødt tillykke fra Lindhardt: Wiencken har fundet hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bittersødt tillykke fra Lindhardt: Wiencken har fundet hjem

Venstres spidskandidat, Ann Lindhardt, mener, at Annette Wiencken (K) bør afgive sin plads i Økonomiudvalget til Venstre. Den idé afviser Annette Wiencken.

Hørsholm - 12. marts 2021 kl. 05:16
Af Ann-Sophie Meyer

Da Annette Wiencken blev valgt ind i Hørsholm Kommunalbestyrelse ved kommunalvalget i 2017, var hun opstillet for Venstre, og dengang fik hun som den eneste fra partiet en plads i Økonomiudvalget. Men i november 2019 forlod Annette Wiencken Venstre. Siden da har hun stået uden parti, men har beholdt sin plads i Økonomiudvalget, og den plads bør Annette Wiencken afgive til Venstre, nu hvor hun har meldt sig ind hos De Konservative. Det mener Venstres spidskandidat, Ann Lindhardt.

arrow Læs også: Hovedperson i politisk stoleleg: Har da tænkt tanken

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tillykke til Annette Wiencken herfra. Hun har altid været konservativ, så hun har fundet hjem, siger Venstres spidskandidat, som ikke kan nikke genkendende til Annette Wienckens udlægning af, hvad der skete, da Annette Wiencken i november 2019 forlod Venstre.

- Det har aldrig været et problem i Venstre, at vi ikke vil samarbejde med De Konservative, for det vil vi gerne, så jeg kan ikke nikke genkendende til de ting, Annette Wiencken siger om dengang, hun forlod Venstre. Problemet var, at Annette Wiencken havde et loyalitetsproblem over for vores parti, og at hun var mere konservativ, end hun var venstrekvinde, siger Ann Lindhardt.

Trods uenighed om den tidligere spidskandidats afsked med Venstre, er Ann Lindhardt glad for at kunne læse på avisens hjemmeside, at Annette Wiencken ønsker, at der skal være et tættere samarbejde mellem de blå partier.

»Holder Venstre udenfor«

- Jeg er rigtig positiv over, at Annette Wiencken har meldt ud, at hun ønsker, at der skal være et tættere samarbejde mellem Venstre og De Konservative, for det er jeg enig i. Det vil være rigtig godt for vores kommune, og jeg går ud fra, at hun så afgiver sin plads i Økonomiudvalget til Venstre, for hun sidder på et mandat for Venstre, så Annette Wiencken er jo med til at holde Venstre udenfor døren. Det er jo en post, der er tildelt vores parti efter en konstituering, siger Ann Lindhardt, som er ærgerlig over, at Venstre har stået undenfor Økonomiudvalget, siden Annette Wiencken forlod Venstre.

- Økonomiudvalget er det mest magtfulde udvalg, vi har, bortset fra selve kommunalbestyrelsen, og vi synes jo i Venstre, at det er trist, at vi har mistet vores plads i Økonomiudvalget, for mange borgere har jo stemt på Venstre. Vi er det næststørste parti i Hørsholm, så jeg går da også ud fra, at dem, der har stemt på Venstre, har et ønske om, at vi er repræsenteret i Økonomiudvalget, siger Ann Lindhardt, inden hun fortsætter:

- Det er jo også et spørgsmål om respekt for de venstrestemmer, Annette Wiencken er blevet valgt ind på. Så hvis Annette Wiencken gerne vil vise, at hun har respekt for de 1176 venstrestemmer, hun fik ved kommunalvalget i 2017, så må hun jo også afgive den plads i Økonomiudvalget, som de stemmer har bragt, siger Venstres spidskandidat.

Wiencken bliver i udvalg

Annette Wiencken har ingen planer om, at hendes plads i Økonomiudvalget skal gives til Venstre.

- Det har jeg aldrig haft, og det har jeg sagt lige fra dag et, og det er der ikke noget, der er ændret ved. Jeg er personligt udpeget til de poster, som jeg sidder på, og det er der ikke ændret ved, fordi jeg slutter mig til De Konservative, siger Annette Wiencken.

Til Ann Lindhards udtalelse om, at Annette Wiencken havde et loyalitetsproblem, og at hun altid har været mere konservativ end venstrekvinde, svarer Annette Wiencken:

- Jeg synes, at man skal være forsigtig med at gisne om andres intentioner, men i øvrigt har jeg ikke nogen kommentarer til den udtalelse. Den må stå for Ann Lindhards egen regning, siger Annette Wiencken.

arrow Derfor sagde Venstre nej tak til sit eget store ønske
12. marts 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 09:55
Stemmer du til kommunalvalget i år?