23. oktober 2019
Huerne fløj mod loftet, da det sidste eksamensbevis var overrakt.
gallery icon

Se billedserie

Huerne fløj mod loftet, da det sidste eksamensbevis var overrakt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Studenterne fra Rungsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Studenterne fra Rungsted
Opdateret 28. juni 2019 kl. 16:13
Hørsholm - 28. juni 2019 kl. 15:30
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er noget, jeg har lagt mærke til, siden jeg kom her. Jeg har set det hos jer gennem hele året. I har overskud! I har både overskud til hinanden og til verden udenfor RG, lød det til klapsalver fra Rektor Ruth Kirkegaard, da Rungsted Gymnasium fredag kunne fejre årets 255 studenter.

arrow Læs også: Her er de 255 studenter fra Rungsted Gymnasium

- Derfor vil jeg håbe, at I vil bruge jeres ekstra overskud til at rive mure ned - mure mellem mennesker. Vi besidder alle fordomme om hinanden, og er vi ikke bevidste om at bekæmpe dem, forsvinder de ikke af sig selv. Så derfor håber jeg, at I vil bruge jeres ekstra gear til at styrke fællesskabet - både lokalt og globalt, lød det yderligere fra rektoren.

Med et gennemsnit på 8.0 for hele årgangen er der endda blevet plads til forbedring, i forhold til sidste års snit, der for hele Rungsted Gymnasium lå på 7,7. Det var dog ikke karaktererne, der lod til at fylde mest denne fredag. Mens aulaen blev fyldt med klap, da Rungsted Gymnasium fejrede Jonas Nygaard Rasmussen fra 3x og Christina Hansdatter Riis Lindeman fra 3c, der begge fik et gennemsnit på over 12, var det intet imod bifaldet, da studenten Eva Danø holdt sin tale.

Hun fortalte, at årets studenter - uden at overdrive - nok var den bedste årgang fra Rungsted Gymnasium nogensinde og hun takkede sine tidligere medstuderende for tre fantastiske år.

På rækkerne i salen blev mobiltelefoner flået frem i flok, der blev blitzet, og tårer forlod de øjenkroge, hvor de havde samlet sig i dimissionens indledning. Huer kom på hoveder, store kram blev uddelt, og en hel årgang fra Rungsted Gymnasium fik deres eksamensbeviser. Udenfor gymnasiet holdt de pyntede ladvogne, musikken begyndte at spille, og de første dåseøl blev knappet op.

- Skååååål, råber en ung mand med hue og solbriller, inden han tømmer en dåseøl ned i halsen til morskab for de omkringstående.

Flere gør ham kunsten efter. Studenterne finder deres vogne. De sidste kram. Dyt båt.

grafik køb billede