26. oktober 2021
Søndag bliver historien vækket til live i Slotshaven i Hørsholm, da 250-året for den berømte Hirschholm-sommer fejres. Foto: Sophus Soelberg
gallery icon

Se billedserie

Søndag bliver historien vækket til live i Slotshaven i Hørsholm, da 250-året for den berømte Hirschholm-sommer fejres. Foto: Sophus Soelberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Historien blev vækket til live i Slotshaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Historien blev vækket til live i Slotshaven

Søndag vrimler det med smukke silkekjoler og fægtende ungersvende i Slotshaven bag Hørsholm kirke. Her inviterer Museum Nordsjælland nemlig til historisk festival, og mange lægger vejen forbi stedet, hvor et stykke af Danmarkshistorien udspillede sig for 250 år siden.

Hørsholm - 06. september 2021 kl. 09:53
Af Sophus Zarrs Soelberg

- Psst. Har du hørt det? Hoflægen har ladet alle sine silkestrømper køre til slottet.

arrow Læs også: Reportage: Fra toppen af Nordsjælland kan man se så langt øjet rækker

Ordene kommer fra en lettere fordrukken kone, som bærer vand omkring i Slotshaven bag Hørsholm Kirke. Hendes skuldre er tynget af et åg, og hun har skidt og snavs i ansigtet, mens hun lystigt sladrer om den kongelige affære, som udspillede sig netop her for 250 år siden. Hun løfter et øjenbryn og fortæller om den seneste udvikling i den slet skjulte affære mellem hoflægen Struensee og Dronning Caroline Mathilde.



Artiklen fortsætter efter billedet...

Søndag vrimler det med smukke silkekjoler og fægtende ungersvende i Slotshaven bag Hørsholm kirke.

Anledningen er den nye Hirschholm-festival, som finder sted for første gang søndag. Her har Museum Nordsjælland stablet et omfattende arrangement på benene, hvor man kan fægte som den gale kong Christian 7., male sit eget våbenskjold, få en forfriskning eller gå til porcelænet, som den førnævnte konge yndede at gøre det under sine raserianfald.

Populær smadrebod

Mens Christian 7. slog sig løs i slotshaven og kastede med sirligt opdækkede kaffeborde, foregår det noget mere tilforladeligt denne søndag.

Museum Nordsjælland har forud for arrangementet anmodet borgerne om at aflevere porcelæn, og med flere kasser indleveret, er udgangspunktet for smadreteltet på plads. Børn i alle aldre - og i særdeleshed drenge - finder vej til porcelænet, som sprænger og flyver til alle sider.

- Det går rigtigt godt. Det er pragtfuldt at se så mange mennesker, og der er virkelig gang i smadreboden, fortæller Ingeborg Philpsen, der er projektleder på festivalen med et grin, før hun fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

Smadreboden er populær blandt stort set alle, og for dem der hellere vil have et spil kroket, er muligheden der. Under spillet hepper de udklædte fra Rollespilsakademiet. Foto: Sophus Soelberg

- Man smadrer porcelæn, fuldstændig ligesom Christian den 7. gjorde, og det er en sjov måde at gøre historien levende på. Christian den 7. var det, man i dag vil kalde en sårbar ung. Han blev konge som 17-årig, og han ville gerne slippe for etiketten. Engang imellem gik han fuldstændig amok og smadrede ting. Han ødelagde statuer og han gav den kongelige porcelæn en ordentlig tur i søen, lyder det fra projektlederen.

Bag hende er to kravlet ned i en sæk, og nu hopper de om kap, mens flere andre ser leende på.

Der er tilbud om kongelig underholdning anno 1771 med blandt andet kuglespils-konkurrence, labyrint-løb og forskellige former for ringridning for børn og deres forældre, ligesom man kan male våbenskjold, komme på 1700-tals-danse- og etiketteskole, tage en historisk gådejagt, fægte eller nyde smagsprøver på Caroline Mathildes yndlingskonfekt og gå på historiske vandringer. Sidst men ikke mindst er Rungsteds lokale champagneimportør mødt frem. Kira Milan, som hun hedder, har taget en Hirschholm-champagne med til anledningen, så der også er lidt til de voksne. Flere snupper en flaske med på vejen, inden turen går tilbage til nutiden, en varm søndag i september.

Tryk på billedet øverst i artiklen for at se flere billeder fra dagen...

arrow Pagterne løber som en rød tråd gennem Karen Blixens liv
05. august 2021 kl. 07:47 Opdateret: kl. 18:21
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?