7. maj 2021
Mandag eftermiddag blev otte mænd fra Kokkedal frifundet i sagen om et voldsomt skuddrab, der fandt sted i april 2019. Om anklagemyndigheden vil anke dommen, ligger endnu ikke fast. Foto: Lars Sandager Ramlow
Mandag eftermiddag blev otte mænd fra Kokkedal frifundet i sagen om et voldsomt skuddrab, der fandt sted i april 2019. Om anklagemyndigheden vil anke dommen, ligger endnu ikke fast. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklager vil se på dom efter frifindelser i sag om Rungsted-drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklager vil se på dom efter frifindelser i sag om Rungsted-drab

Mandag eftermiddag blev otte mænd fra Kokkedal frifundet i sagen om et voldsomt skuddrab, som fandt sted på Rungsted Strandvej i 2019. Om anklagemyndigheden vil anke dommen, ligger endnu ikke fast.

Opdateret 20. januar 2021 kl. 10:06
Hørsholm - 20. januar 2021 kl. 05:25
Af Sophus Zarrs Soelberg

Mandag eftermiddag blev otte mænd fra Kokkedal frifundet i sagen om et voldsomt skuddrab, som fandt sted på Rungsted Strandvej i 2019. Om anklagemyndigheden vil anke dommen, ligger endnu ikke fast.

arrow Læs også: Rungsted-drab: Anklager anker dom efter frifindelser

Det fortæller specialanklager Margit Wegge, der gennem tre måneder har ført sagen ved Retten i Helsingør.

- Jeg har på nuværende tidspunkt ikke en kommentar til dommen. Nu har retten talt, og nu skal vi gå præmisserne for dommen nøje igennem for at vurdere, om vi skal indstille sagen til statsadvokaten med henblik på at anke. Det har vi 14 dage til at beslutte, fortæller Margit Wegge til Frederiksborg Amts Avis.

Mandag eftermiddag blev otte mænd i alderen fra 20 til 30 år frifundet for drab, drabsforsøg og våbenbesiddelse, efter anklagemyndigheden gennem en tre måneder lang retssag har forsøgt at bevise, at de otte mænd fra Kokkedal alle var skyldige. Af dommen fremgår det, at alle otte var til stede på Rungsted Strandvej ved den voldsomme episode i 2019, der endte med at koste en 20-årig mand fra Nivå livet, mens en anden mand kom i livsfare efter at være blevet skudt flere gange i lårene.

Da det ikke har været muligt at afgøre, hvem der skød, blev alle otte dog frifundet. Flere af de sigtede havde efter opgøret krudtpartikler på hænderne og i ansigtet, men det bragte ikke anklagemyndigheden nærmere en dom, da det kun beviser, at de var i nærheden, mens et skydevåben blev affyret. Anklagemyndigheden har under retssagen argumenteret for, at både drab og drabsforsøg skete »i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse« af gruppen af unge mænd fra Kokkedal, men det lykkedes altså ikke at bevise dette. Sagens tre dommere og seks nævninge blev derimod enige om, at man ikke kunne dømme alle otte.

Hvad med de andre?

Et centralt anklagepunkt har gennem retssagen været, at sammenstødet på Rungsted Strandvej, ud over at være planlagt af gruppen fra Kokkedal, virkede til at fremprovokere en konflikt mellem gruppen fra Nivå og gruppen fra Kokkedal. Retten afgjorde dog mandag, at beviserne snarere peger på, at konfrontationen opstod på grund af gruppen fra Nivå.

»Retten finder, at situationen i parkeringslommen på Strandvejen snarere må antages at være opstået på grund af »Nivågruppens« ageren, der var meget agressiv«, fremgår det således af dommen.

Om der vil ske en videre retsforfølgelse af denne gruppe af personer, kan specialanklageren dog ikke svare på.

- Det kan jeg ikke sige noget om, siger specialanklager Margit Wegge til Frederiksborg Amts Avis.

arrow Otte drabstiltalte frikendt: Nævninge kunne ikke blive enige
19. januar 2021 kl. 05:36 Opdateret: kl. 19:41
arrow Forsvarer i voldsom drabssag: »I har ingen beviser«
30. november 2020 kl. 16:22 Opdateret: kl. 15:30
arrow Voldsomt skuddrab: Allierede blev dødsfjender
28. november 2020 kl. 05:46 Opdateret: kl. 18:00
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?