22. oktober 2021
Glæden var stor hos Finn Rolf Jacobsen, mangeårig formand for Hørsholm Seniorråd, da han blev hyldet som 'Årets Frivillig' i Hørsholm Hallen.
gallery icon

Se billedserie

Glæden var stor hos Finn Rolf Jacobsen, mangeårig formand for Hørsholm Seniorråd, da han blev hyldet som 'Årets Frivillig' i Hørsholm Hallen.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Altid hjælpsom og siger aldrig nej: Hæder og hyldest overraskede Anne og Finn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Altid hjælpsom og siger aldrig nej: Hæder og hyldest overraskede Anne og Finn

"Det er meget overvældende". Efter coronapausen var der to lokale personligheder, der blev kåret som 'Årets Frivillig' i Hørsholm

Hørsholm - 20. august 2021 kl. 07:09
Af Morten Timm

Hun er en af hverdagens usynlige helte - og han er en af dem, der gennem mange år har leveret en utrættelig frivillig indsats.

arrow Læs også: DEBAT: Tryghed og frihed til at vælge - uafhængigt af din alder

Sådan lød det onsdag eftermiddag i Hørsholm Hallen blandt omkring 180 trofaste frivillige, da Hørsholm Kommune skulle kåret 'Årets Frivillig 2021'.

Normalt er der kun én, der bades i spotlight, men efter sidste års coronaaflysning havde dommerkomitéen besluttet at kaste hæder og hyldest over hele to personer. Der blev til kåringen af 'Årets Frivillige 2021'.

Overrasket

Det kom bag på både 76-årige Anne Hagemeister og forrige uges 90 års fødselar Finn Rolf Jacobsen, da de begge blev kaldt op til hyldest og klapsalver på scenen af formand for Social- og seniorudvalget Thorkild Gruelund samt Hørsholms kultur- og velfærdsdirektør Jan Dehn.

"Det er meget overvældende for mig, og det er da også noget, der betyder rigtig meget at få at vide, at det man gør, gør en forskel," fortalte en glad Anne Hagemeister, der i fire år har været aktiv som frivillig med 'Blå Time' i Dynamocentret og 'Walk and Talk'-tilbuddet, der begge hører til Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm.

Artiklen fortsætter under foto...

Anne Hagemeister fik mange lykønskninger fra de andre frivillige efter kåringen af 'Årets Frivillig'. Foto: Morten Timm

Fuldt fortjent

Det er bestyrelsen for frivilligcentret, der har indstillet den energiske Anne Hagemeister til prisen, for med 'Blå Time' at være med til at mindske ensomheden blandt ældre damer i Ådalsparken, som hun mødes med i Kokkedal Kirke hver 14. dag samt 'Walk and Talk', der er for ægtepar, hvor den ene lider af alzheimers.

En frivillig indsats, som hun nyder i fulde drag.

"Jeg synes, at jeg får ligeså meget, som jeg giver. Jeg får nye venner og omgangskreds og meget meget glæde," siger Anne Hagemeister til Ugebladet efter hyldest på scenen og de mange, der kommer forbi og lykønsker hende med, at det er 'fuldt fortjent'.

Hjælper på livskvaliteten

Det var et opslag i frivilligcentret om 'Blå Time', der for fire år siden satte Anne Hagemeister i gang med det frivillige arbejde. Tidligere drev hun gavebutikken Celine i Hovedgaden (fra 1983 til 1999) og har arbejdet på plejehjem.

"Anne fortjener prisen, fordi hun er en af hverdagens usynlige helte. Anne er med til at forbedre livskvaliteten for mange ældre borgere i Hørsholm. Hun er altid hjælpsom og stiller op, når der er brug for en hånd og siger aldrig nej til en opgave," lød motiveringen fra dommerkomiteens Thorkild Gruelund.

Artiklen fortsætter under foto...

Blomster, hæder og klapsalver til Anne Hagemeister, 76 år, og Finn Rolf Jacobsen, 90, ved onsdagens kåring af 'Årets Frivillige 2021', overrakt i Hørsholm Hallen af social- og seniorudvalgsformand Thorkild Gruelund og kommunens kultur- og velfærdsdirektør Jan Dehn. Foto: Morten Timm

Prikken over i'et

90-årige Finn Rolf Jacobsen havde heller ikke lige regnet med anerkendelsen og kåringen som 'Årets Frivillig' og var tæt på at smutte fra arrangementet, fordi han havde planlagt en biograftur. "Jeg er da vildt overrasket, men jeg er virkelig glad for at blive værdsat for det arbejde, jeg har udført. Det er prikken over i'et," sagde han til Ugebladet og fandt det ekstra sjovt, at han i 11 år har været med til at uddele prisen, og nu hvor han har sat arbejdsbyrde ned, modtager han den selv.

Han han været formand Hørsholm Seniorråd fra 2008 til 2019 og sidder i dag som menigt medlem af rådet.

Utrættelig

Det er Finns mangeårige og utrættelige arbejde som frivillig på mange områder, blandt andet inden for demensområdet på Sophielund, og som mangeårigt medlem af Seniorrådet, at vi kårer ham," fortæller Thorkild Gruelund, der fra scenen også huskede at sende en stor tak for indsatsen til alle de øvrige frivillige.

Udover kåringerne kunne de nyde en let anretning, lidt godt til ganen samt en omgang underholdning og et spændende miniforedrag om biografaktuelle Blixen af museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard ved Karen Blixen Museet.

En glad Anne Hagemeister (i midten) efter kåringen til 'Årets Frivillig' i Hørsholm lykønskes af Tina Holkmann Gerling (tv.), leder af Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm, og Cecilie Meyer, der også er frivillig på 'Walk-and-Talk'-tilbuddet. Foto: Morten Timm

arrow DEBAT: Vi mangler varme hænder - og har for mange ledere
27. august 2021 kl. 15:06 Opdateret: kl. 12:53
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?