29. oktober 2020
Allan Stokkebro er frustreret over måden, han nu får nye naboer på. For ud over sin nuværende nabo flytter der endnu en familie ind i tofamilehuset, der er skudt op på nabogrunden. Foto: Fred Jacobsen
gallery icon

Se billedserie

Allan Stokkebro er frustreret over måden, han nu får nye naboer på. For ud over sin nuværende nabo flytter der endnu en familie ind i tofamilehuset, der er skudt op på nabogrunden. Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allan blev ikke hørt: "Det hele foregår så fordækt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allan blev ikke hørt: "Det hele foregår så fordækt"

Naboen til et nyt tofamliehus på Enghave i Rungsted kritiserer kommunen for ikke at være til for ham som borger

Opdateret 18. september 2020 kl. 15:14
Hørsholm - 18. september 2020 kl. 10:40
Af Fred Jacobsen

"Hvis jeg var blevet hørt, kunne jeg have gjort indsigelse. Det hele foregår så fordækt, så jeg spørger mig selv: Hvem er kommunen til for? For mig som almindelig borger? Jeg har immervæk boet her siden 1972."

arrow Læs også: Udvalgsformand: Borgere har fået lokalplanforslag galt i halsen

Allan Stokkebro bor i sit barndomshjem på Enghave 7, som han vendte tilbage til 2003 efter forældrenes død. Han kan fra sin stue, fra terrassen, ja, mange steder fra, følge med i, at der bygges et tofamiliehus på grunden lige ved siden af.

Ikke et dobbelthus, men et tofamiliehus, fordi den høje bygning har delvist vandret lejlighedsskel og derfor ifølge den bygningskonstruktøruddannede Allan Stokkebro reelt er et dobbelthus.

En række indsigelser

Var han blevet spurgt, ville han have gjort indsigelse mod, at det i forvejen 8,5 m høje hus er bygget oven på en 30 cm forhøjet terrænregulering, som får bygningen til at rage yderligere op i den blå sensommerhimmel, og i hans øjne gør den til en endnu mere gigantisk bygning end den er i forvejen. Og i øvrigt efterlade ham med afvandingsproblemer, fordi vandet ved regnvejr løber ned på hans grund.

Han ville have fortalt, at han føler sig generet af, at huset er rykket tættere på hans skel i forhold til det tidligere lave parcelhus. At Hørsholm Kommune reelt tillader en løsning med to hele etageplan.

"Og så kalder de det et halvanden plans hus. Det betyder nemlig, at huset bliver én til halvanden meter højere. I mange andre kommuner tillades denne kreative løsning ikke," siger Allan Stokkebro til Ugebladet.

Han ville have også have sagt eller skrevet kriktiske bemærkninger om at de frontispicer, der præger bygningen, fylder en del, men dybest set ikke er til anden nytte end til pynt. Og han ville have fortalt om indbliksgener og skygger fra den nye noget større nabo.

"Der er nu blokeret for den sene aftensol og for at nyde solnedgange," fortæller Stokkebro.

Det fik Allan Stokkebro dog aldrig mulighed for før håndværkerne gik i gang.

Har ikke partsstatus

Kommunen vurderede nemlig, at "generne ikke er af et sådant omfang, at de giver dig partsstatus. Der skal være tale om konkrete og individuelle gener, der ligger ud over det som kan forventes. Du har derfor ikke fået projektet til partshøring," hedder det i et brev fra kommunen, som han fik i juli - efter selv at have spurgt ind til sagen.

Kommunens sagsbehandler bider heller ikke på Allan Stokkebros argument om, at det nye byggeri ligger for tæt på ham.

Bebyggelsens hjørne ligger ifølge sagsbehandlerens brevet 12,5 meter fra hans grund. Der er derfor ikke mere risiko for indblik end hvad man skal finde sig i, og skyggerne ligger ligegeledes "et godt stykke inden for det der må tåles i et bebygget område."

Helt overordnet svarer kommunen, at man ikke ønsker at gå ind i Allan Stokkebros forskellige anker i forhold til byggeriet, fordi "det er valg, som er op til ejeren at beslutte."

Bygningen med fronticiserne, der efter Allan Stokkebro gør mere skade end gavn. I hvert fald blokerer de for den sene aftensol. Foto: Allan Stokkebro

"Vi er ikke venner, blot naboer"


Allan Stokkebro
Beskar naboens træer

Og ejeren, fortæller Allan Stokkebro, naboen - "vi er ikke venner, blot naboer" - som han forrige år beskar træer for på hans grund ved koteletbenet, mælede ikke et ord om, at der var et projekt på vej. Det hørte han om hos en anden nabo, og han fik først indblik i projektets omfang, da han henvendte sig til kommunen for at få indsigt i byggesagen.

Frustrerede borgere

Allan Stokkebro er en af de frustrerede borgere i området, der ikke forstår, hvordan kommunen ikke venter med at give byggetilladelse i en tid, hvor plangrundlaget er taget op til revision. I det konkrete tilfælde lokalplan 176, der er i høring lige nu, og som netop har til formål at få klare og forståelige bestemmelser om eksempelvis tofamilie- og dobbelthuse.

"Og jeg forstår slet ikke, at man har kunnet give en forhåndsgodkendelse, der strækker sig over tre år. Det er ikke noget, jeg er stødt ind i i mit arbejde i andre kommuner," siger Allan Stokkebro.

Enig MPU godkendte

Hans nabos byggesag blev 25. oktober 2018 godkendt af et enigt MPU - og plangrundlaget var på det tidspunkt den gældende Byplan 6.

Hørsholm Kommune henviser til, at byggetilladelsen jf. Planlovens § 56 er gældende i tre år.

arrow Borgere samles i protest: En katastrofal fortætningsplan
13. oktober 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 09:09
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?