28. januar 2021
Da Hørsholm manglede flygtningeboliger, blev der anskaffet pavilloner. Så kan man vel også skaffe pavilloner til ælder, der mangler en plejebolig, mener udvalgsformand Thorkild Gruelund. Arkivfoto: Morten Timm
Da Hørsholm manglede flygtningeboliger, blev der anskaffet pavilloner. Så kan man vel også skaffe pavilloner til ælder, der mangler en plejebolig, mener udvalgsformand Thorkild Gruelund. Arkivfoto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre skal vente i pavilloner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre skal vente i pavilloner

Udvalgsformand har fundet løsning på Hørsholms lange venteliste på plejeboliger

Opdateret 27. november 2020 kl. 07:53
Hørsholm - 27. november 2020 kl. 07:32
Af Fred Jacobsen

Hvorfor vente i tre år, måske flere, på en plads på et plejehjem, når der faktisk kan skaffes plads meget hurtigere?

arrow Læs også: DEBAT: Vi har læst på lektien

Det spørgsmål mener social- og seniorudvalgsformand i Hørsholm, Thorkild Gruelund (SK), at have fundet svar på: Pavilloner. Indtil der kommer et eller to nye plejehjem i kommunen.

51 på venteliste

"Når vi har manglet boliger til flygtninge, eller det har kneben med børnehavepladser, har vi jo hurtigt fremskaffet pavilloner. Hvorfor så ikke til vores ældre?," lyder udvalgsformanens ræsonnement.

Han vil derfor på det næste kommunalbestyrelsesmød 30. november stille et forslag om, at kommunens administration skal vurdere mulighederne - praktisk, planmæssigt, plejefagligt og økonomisk - for en pavillonløsning for at afhjælpe ventelisterne til plejehjem.

FAKTA
  • Pr. 9. november er 51 personer på venteliste til en plejebolig.
  • 26 er somatiske ældre, 25 venter på en demensbolig.
  • 11 på ventelisten til somatiske boliger har specielle ønsker om et specielt plejehjem, tilsvarende har 10 specifikke ønsker til en demensbolig.
  • Henholdsvis 7 på den somatiske og på demens-ventelisten har fået en midlertidig plads.

Ifølge Servicelovens §192a og Almenboliglovens §54a skal kommunen to måneder efter optagelse på bentelisten stille en bolig til rådighed.

For 16 personer på ventelisten er boliggarantien overskredet.

For én borgers vedkommende er ventetiden overskredet med 244 dage, mens 11 har ventet i mere end garantiens to måneder.

Kilde: Hørsholm Kommune

Aktuelt venter 51 personer på en plads på et plejehjem. For knap en tredjedel af dem er boliggarantien på to måneder overskredet. I et enkelt tilfælde ganske betragteligt: For en enkelt borger er det 244 dage siden han skulle have kunnet flytte ind i en plejebolig.

Gøre det ypperste

Thorkild Gruelund forestiller sig, at pavillonerne placeres i nærheden af de eksisterende plejehjem Margrethelund, Louiselund og Sophielund, hvor der vil kunne findes plads til dem.

"Og det er selvfølgelig vigtigt, at pavillonerne er egnede til formålet," understreger han - og tilføjer:

"Hvis vi kan skaffe pavillionboliger inden for nogle måneder, kan vi sige, at vi har gjort vores ypperste. Det skal vi kunne sige med de ventelister, vi har," siger Thorkild Gruelund.

Plejehjem på tegnebrættet

Forslaget fra social- og seniorudvalgsformanden kommer på et tidspunkt, hvor der er ét eller to private plejehjem - såkaldte friplejehjem - på tegnebrættet.

Et af skal ligge i erhvervsområdet Ved Klædebo, det andet skal være en del af udviklingen af stationsområdet i Kokkedal.

arrow Den sidste bolig skal da ikke være en pavillon
14. december 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 15:31
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?