18. september 2021
Villaen på billedet kommer med havudsigt, egen tennisbane og otte værelser. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
Villaen på billedet kommer med havudsigt, egen tennisbane og otte værelser. Foto: Ivan Eltoft Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets dyreste: Liebhaver-villa slår salgsrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets dyreste: Liebhaver-villa slår salgsrekord

En liebhaver-villa på Immortellevej i Hørsholm er blevet solgt som årets hidtil dyreste for 46 millioner kroner.

Opdateret 18. august 2021 kl. 15:26
Hørsholm - 11. april 2021 kl. 10:02
Af Sophus Zarrs Soelberg

En villa med privat strand, havudsigt og tennisbane på Immortellevej i Hørsholm Kommune er blevet solgt som den hidtil dyreste i 2021 med en salgspris på 46 millioner kroner. Det oplyser boligportalen Boliga.dk.

arrow Læs også: Boligmarkedet bobler: Så meget er priserne steget

Den 371 kvadratmeter store 70'er-villa, der har postnummer i Vedbæk, men ligger i Hørsholm, kom til salg i oktober 2019 hos liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen.

Dengang lød udbudsprisen for de 8 værelser, som ligger på en over 4.200 kvadratmeter stor vandkantsgrund i den nordsjællandske kystby, på 50 millioner kroner. Efter 4 måneder blev det luksuriøse hjem solgt, og de nye ejere har altså fået et prisafslag på 4 millioner kroner med i handlen.

Alligevel har de betalt næsten 124.000 kroner per kvadratmeter for boligen, og det er noget mere end prisgennemsnittet for Hørsholm Kommune, hvor villaen ligger. Her indbragte de solgte villaer og rækkehuse nemlig en gennemsnitlig kvadratmeterpris på knap 35.000 kroner i 2020.

Den dyreste villa, der blev solgt i 2020 lå i Vedbæk. Den slog alle historiske rekorder med en salgspris på 150 millioner kroner, skriver Byens Ejendom. I øjeblikket er der ikke nogen ejendomme til salg på det offentlige marked til priser, som overhovedet nærmer sig det beløb.

arrow Her er prisen: Cykelstjerne sælger liebhavervilla
27. marts 2021 kl. 09:33 Opdateret: kl. 07:21
Synes du, at kommunen er der for dig?