17. oktober 2021
Demonstrationen trak cirka 200 borgere til Folehavevej foran Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums fredede bygninger. Foto: Allan Nørregaard
Demonstrationen trak cirka 200 borgere til Folehavevej foran Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums fredede bygninger. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 200 borgere i synlig protest mod flytning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

200 borgere i synlig protest mod flytning
Opdateret 27. oktober 2015 kl. 09:42
Hørsholm - 26. oktober 2015 kl. 16:02
Af Lars Sandager Ramlow

Blandt de cirka 200 demonstranter, der søndag synligt protesterede mod en flytning af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fra Hørsholm til Djursland, mødte Frederiksborg Amts Avis Bjarne Hindborg, Esben Kruse Jensen, Ole Nielsen og Frank Lass fra Aggebo Kulsvierlaug. De er samtidig lærere på skovskolen i Nødebo:

- Vi har samarbejdet med museet siden 1974. Vi er her i dag, fordi flytningen af museet er en tåbelig beslutning. Museet har en historisk beliggenhed og den har en kæmpe værdi for hele Nordsjælland og for folk, der kommer udefra. Museet hører til i Hørsholm, og flytningen er slet ikke fair overfor medarbejderne og ikke mindst museumsdirektør Jette Baagøe. Det er hendes livsværk, påpegede Bjarne Hindborg.

Lidt derfra stod 29-årige Kasper Stæger, der er far til tre drenge. Han havde taget den yngste, Vilhelm på fire måneder, med i barnevognen:

- Vi er her fra Hørsholm, og vi bruger museet meget. Jeg havde håbet på, at der var kommet 100.000 her i dag for at demonstrere. Der må gøres noget. Beslutningen om at flytte museet er på ingen måder smart, men ingen tør indrømme, at det er en fejl. Politikerne vil ikke tabe ansigt, selvom beslutningen ikke giver mening, vurderede Kasper Stæger.

Frederiksborg Amts Avis mødte også 44-årige Mary Wisz, der var mødt op med døtrene Clara og Lucy på ni år og deres veninde Amalie:

- Vores børn har gået i skovbørnehaven »Koglerne«. Vi er kommet meget på museet og har både været på ture, til fastelavn og til andre arrangementer her. Museet fortæller en historie og om interaktion mellem mennesker og omgivelserne og om vigtigheden af skoven i området. En historie gennem årtusinder. Familier, institutioner og skoler bruger museet. Her er der undervisning og man kan blive klogere på naturen. Alt dette går nu tabt. Det er en arrogant beslutning, der er taget. Den bør laves om. Også fordi der allerede er lignende museer i Jylland, lød det fra Mary Wisz.

Blandt de fremmødte lokale politikere fra Hørsholm var Esben Dyekjær (K), Anne Ehrenreich (V) og den socialdemokratiske gruppeformand i Hørsholm Kommunalbestyrelse, Niels Lundshøj. Han har bedt om at få flytningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen i aften træder sammen på rådhuset.

- Jeg vil gerne foreslå, at den samlede kommunalbestyrelse henvender sig til Kulturministeren med et ønske om, at beslutningen laves om, fortalte Niels Lundshøj efter demonstrationen.

Rejser du til udlandet i år?