20. november 2019
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), Morten Messerschmidt (DF), Anna Libak (V), Mette Thiesen (NB), Martin Lidegaard (R), Klaus Riskær Pedersen, Trine Torp (SF), Rasmus Stoklund (S), Otto B. Christiansen (K), Stig Grenow (KD) og Christian Poll (Å) diskuterede klima- og uddannelsesspørgsmål på Rungsted Gymnasium torsdag aften. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), Morten Messerschmidt (DF), Anna Libak (V), Mette Thiesen (NB), Martin Lidegaard (R), Klaus Riskær Pedersen, Trine Torp (SF), Rasmus Stoklund (S), Otto B. Christiansen (K), Stig Grenow (KD) og Christian Poll (Å) diskuterede klima- og uddannelsesspørgsmål på Rungsted Gymnasium torsdag aften. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 12 politikere tyvstarter valgkampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12 politikere tyvstarter valgkampen
Opdateret 14. april 2019 kl. 10:35
Hørsholm - 12. april 2019 kl. 11:23
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foran et stuvende fyldt gymnasium blev valgkampen tyvstartet af 12 fremtrædende folketingskandidater, da Rungsted Gymnasium inviterede til vælgermøde torsdag aften. Mens eleverne fulgte den politiske debat som en del af undervisningen, havde nogle taget deres forældre med, da arrangementet var åbent.

Tidligere DR-journalist- og nyhedsvært Mette Walsted Vestergaard, der faktisk også er tidligere elev på gymnasiet, styrede slaget med hård hånd, mens hun præsenterede spørgsmål, som gymnasiets elever har udarbejdet i samfundsfag. Eleverne ville blandt andet vide, om de fremmødte politikere kunne bakke op om, at elever pjækker fra skole for at sætte fokus på klimaproblematikker. Det kunne Martin Lindegaard (R), Klaus Riskjær og Trine Torp (SF) og Christian Poll (Å) støtte op om, mens panelets resterende kandidater var imod.

Det højeste bifald indkasserede Anna Libak (V), da hun sendte en stikpille af sted mod »socialisterne«, der altid mener, at der er penge til det hele. I det hele taget var »socialisterne« et begreb, som gik igen. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sendte således yderligere stikpiller efter »socialisterne«. Debatten var rammesat til at omhandle Klima- og uddannelsesspørgsmål, og ordstyrer Mette Walsted Vestergaard gjorde sit for at holde kandidaterne til ilden.

Som optakt til torsdagens vælgermøde, stemte de fremmødte elever, som de ville gøre det til et folketingsvalg. Den absolutte vinder blev Liberal Alliance, der i panelet havde udenrigsminister Anders Samuelsen. Liberal Alliance sikrede sig 29 procent af de unge stemmer. På en 2. plads kom Det Konservative Folkeparti, der løb med 19 procent af stemmerne. Radikale venstre indtog en tredjeplads med 15 procent, mens Klaus Riskjær fik otte procent af stemmerne.

Helt i bund lå Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten med to procent, og de blev kun undergået af Alternativet og Kristendemokraterne, der hver fik én procent af stemmerne. Mens visse kandidater muligvis fik vendt den kedelige start, valgte DF's Morten Messerschmidt at holde brandtale om gymnasieelevers dovenskab, hvilket fik Rektor Ruth Kirkegaard til at fnyse nede fra tilhørerrækkerne, mens eleverne himlede med øjnene. Ikke én følte sig som en lattédrikkende slendrian, lod de unge, opgivende øjne forstå.

Efter debatten var overstået, stemte eleverne igen, og her blev det tydeligt, at visse af de fremmødte politikere formåede at rykke de unge mennesker. Martin Lidegaard (R) steg fra 15 procent til 22 procent, mens Otte B. Christiansen (K) faldt fra 19 procent til 15 procent. Det største spring tog Klaus Riskjær, der før debatten stod til otte procent af elevernes stemmer. Efter debatten var dette tal steget til hele 31 procent. Udenrigsministeren Anders Samuelsen (LA) tabte derved føringen, da han faldt fra 29 procent af elevernes stemmer til blot 11 procent. Den ellers populære Anna Libak (V) gik fra 10 til seks procent af stemmerne i løbet af debatten.

Artiklen er blevet redigeret efter udgivelse, da resultaterne af afstemningen - efter debatten - tidligere ikke fremgik.

grafik køb billede