21. november 2018
Ilden havde kraftigt fat på førstesalen, som var overtændt, da brandvæsenet nåede frem. Foto: Allan Andersen
Ilden havde kraftigt fat på førstesalen, som var overtændt, da brandvæsenet nåede frem. Foto: Allan Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom brand: Tre unge måtte springe for livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom brand: Tre unge måtte springe for livet
Hillerød - 03. november 2018 kl. 09:41
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre unge mænd - to brødre og en af deres kammerater, måtte fredag aften ved 22.20-tiden springe for livet, da førstesalen i en villa på Borupvej 44 i Skævinge udbrød i brand.

De tre unge sad og hyggede sig på førstesalen i villaen. På et tidspunkt skulle den ene på toilettet, og da han åbnede værelsesdøren ud til gangen var den pakket med tæt røg og ild.

De tre unge kunne ikke komme til trappen og ned fra førstesalen ad den vej, så i stedet endte de med at springe ud af vinduet fra førstesal. Heldigvis uden at komme til skade.

Herefter blev der slået alarm, og da brandvæsenet nåede frem kort tid efter, stod der mere end to meter høje flammer op fra ejendommen. Hele førstesalen var overtændt og huset har lidt omfattende skader .

Af hensyn til redningsarbejdet blev vejen afspærret, og efter et par timer var ilden slukket.

Politiets teknikere skal mandag eller tirsdag forsøge at finde frem til brandårsagen. Umiddelbart er der noget, der tyder på defekte el-installationer, men det skal undersøgelserne kortlægge, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Jan Hedager.

Ifølge politiet kom ingen til skade på trods af springet fra førstesalen. Heller ikke brødrenes forældre, som befandt sig i husets stueetage, kom ifølge vidner noget til.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk