17. august 2019
Per Vilslev deltager igen i 2019 i det historiske rally. Foto: Viggo Johansen
Per Vilslev deltager igen i 2019 i det historiske rally. Foto: Viggo Johansen
Foto: Viggo Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vilslev klar til historisk rally igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vilslev klar til historisk rally igen
Hillerød - 31. december 2018 kl. 10:05
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Per Vilslev fra Hillerød er sammen med Erik Andersen fra Virum igen i 2019 med i verdens største historiske rally, Rally Monte Carlo Historique. I 2018 blev parret nummer 68 ud af 268 i rallyet. Syv danske mandskaber stiller op ved den 22. udgave af Rally Monte Carlo Historique, som køres i Mellem- og Sydfrankrig, med start fra flere europæiske storbyer, hvor der i 2019 udgaven er start i Glasgow, Athen, Milano, Monte Carlo, Barcelona, Bad Homburg og Reims.

Per og Erik starter som nummer 169 i Reims, Frankrig den 2. februar klokken 19. Forude venter en rute på 2.124,7 kilometer, og det gælder faktisk ikke om at komme først, men om at komme frem til tiden - rallyet afgøres på nøjagtig kørsel på de indlagte sekundetaper, som gennemkøres af alle deltagere. Der køres med en typisk gennemsnitsfart på 48 km/t. på sekundetaperne, som køres på de smalleste kurvede bjergveje i Ardéche, Provence, Haut Alpes syd for Grenoble, for at slutte af i de høje Alper nord for Nice og Monaco. På hver sekundetape er der et antal hemmelige tidskontroller, som indenfor en nøjagtighed på 1 meters afstand, via GPS registrerer om man er på rette sted på rette tidspunkt. For hvert sekund man enten for tidligt eller for sent passerer kontrollen, gives der 10 strafpoint. Den der kommer i mål med færrest strafpoint, og dermed har formået at gennemkøre de 15 specialstrækninger på sammenlagt 443 km, mest nøjagtigt, har vundet løbet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede