26. marts 2019
Jørn Rosenville havde stor gavn af sin egen GPS under besøget i Nashville, USA.
Jørn Rosenville havde stor gavn af sin egen GPS under besøget i Nashville, USA.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Vi elsker store babser" fra USA..

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Vi elsker store babser" fra USA..
Opdateret 20. januar 2010 kl. 13:31
Hillerød - 19. januar 2010 kl. 11:20
Af Maja Vindelev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Nashville: Dette er sidst rejsebrev fra Jørn Rosenville med kunstnernavnet "HamMedHatten". Her fortæller sangeren og entertaineren fra St. Lyngby ved Hillerød blandt andet om, hvordan han med lidt frækhed finder frem til et biludlejningsfirma i Nashville Lufthavn - uden at betale 20 dollars for en p-plads:

Det lakker nu mod enden med opholdet i Nashville, denne sidste dag var det tid til at få gjort de sidste desperate indkøb og skaffe en bil til en af vores ret hyggelige rejedeltagere, vi skulle køre dem ud til Nashville Airport, hvor de skulle hente et transportmiddel til den uges ferie de havde bestemt sig for.

Gudskelov havde vi medbragt vores egen GPS, den kan bare det der med at finde rundt, vi har, uden kort tilbragt det meste af en dag på at finde vej til et hotel i Nederen-landene, vi drønede forbi hotellet 22 gange, desværre oppe på en motorvej, vi fulgte med i hvornår morgenmaden startede og endte med at se de første gæster ankomme til aftensmad, GPS'en, vigtigt vigtigt.

Vejen til Nashville Air Port er ganske let, men når man så skal ind i selve lufthavnsområdet begynder besværlighederne, man må så at sige ikke køre andre steder hen end ind på en 20 dollars P-plads,hvilket vi ikke ville for bare at sætte to mennesker af, så vi drønede ned af en sliske hvor der godt nok stod et skilt med kun for personale der arbejder i lufthavnen, det gjorde vi jo i for sig også, jeg personligt havde jo et job som chauffør for kunder der skulle frekventere et af lufthavnens firmaer, nå det var ikke ligefrem den opfattelse manden i den blå skjorte og blikskiltet på brystet havde, "What the f… are you doing here" udtrykt på klingende Tennesse dialekt, det eneste der manglede var at han spyttede på jorden med den umiskendelige skråtobakstråle, som de jo er kendt for herovre.
arrow Læs også: Guitar-fabrik og countrystøvler i 50 meter rækker
Læst og påskrevet
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det var lige som om at den udbredte venlighed var forsvundet sammen med flight 221 til New York, hos denne sydstatsmand, men jeg fik da læst og påskrevet alle de fire bandeord der flød fra hans mund, og det flere gange.

I sådanne situationer er der kun en ting at gøre TAL DANSK til overfuseren, det var som om han blev ramt af lynet da det gik op for ham at vi kom fra et andet land end guds, den oppustedhed hvormed han udviste sin autoritet forsvandt som dug fra solen, han smilede, ja jeg vil påstå ret flovt, og spurgte på rigsamerikansk hvad vi egentlig skulle, jeg forklarede at vi ledte efter a Car rental, han snakkede kort i sin walkie sagde at vi skulle følge efter ham, så tog han ellers benene på nakken og spurtede af sted foran os, jeg kunne ikke dy mig for af speede lidt op, hvilket fik den stakkels mand til yderligere at sætte farten op.

"Here you are sir", pustede han, da vi holdt foran biludlejningskontoret, hans vejrtrækning lignede noget jeg kender fra om morgenen efter den første smøg, skjorten han havde på var blevet mørkeblå under armene, og det var lige før han gjorde honnør før han traskede tilbage til undergrunden, jeg vinkede til ham med bagvendt hånd, lidt kongelig har man vel lov at være.

Efter at ha' fået bilen fik vi så at vide at vores rejseledsagere skulle aflevere den lejede GPS i lufthavnen før de skulle køre til Atlanta for at rejse hjem, så jeg regner med at de kan betragtes som savnede under hjemkørsel om ca. ti års tid.
To hvide som minoritet
Vi skulle efter lufthavnen lige et smut ud til den sidste Mall og valgte en vi aldrig har hørt om, fire miles uden for Nashville, et meget pænt sted hvor der var rigelig med plads til bilen, hvilket vi ikke har oplevet før. Årsagen er måske en smule mærkelig set med danske øjne, men 99,99 % af de handlende var farvede, eller af anden etnisk herkomst, hvilket fik mig til at tænke, at bu var det jo Elsa og mig der var de farvede og af anden etnisk oprindelse, fed tanke, det er første gang vi har været så minoritetiske, det var der måske en del i Danmark der burde prøve.

I den første lækre forretning vi besøgte gik jeg bare helt agurk, det var her alle de fede T-shirts var, og i min størrelse, alt var på tilbud så jeg ragede bare til mig, da jeg skulle betale var ekspedienten i uføre med kasseapperat, indtil det gik op for mig at han overhovedet ikke kunne regne ud hvor meget jeg skulle bøde, det endte med at jeg selv måtte slå tallene ind og og tage byttepenge, vi efterlod ham ved kassen hvor han stod med et fuldstændigt tomt blik i øjnene og kiggede på kassestrimlen, men sikke noget tøj.

Efter besøget i den første forretning gik det slag i slag med den ene mere farvestrålende forretning efter den anden,jeg køber meget af mit tøj i såkaldte hip hop forretninger derhjemme, men udvalget og priserne er det rene vand ved siden af det som jeg kunne købe tingene for her, hov hov hvad var nu det, en gammel mand på min alder der køber tøj i en hip hop forretning, leger vi stadig teenager eller hvad hva'? næ såmænd ikke, faktum er at disse shops er de eneste steder hvor tohundrede kilo hængerøv kan finde rigelig plads, shops hvor T-shirts ikke gnaver hul i armhulen, og så er deres farvevalg bare i orden, derfor.

Efter en let, næsten for stærk frokost, var det så tid til en morfar, det er lige som om at den amerikanske mad bruger alle kræfter på at blive fortæret, så os tilbage til hotellet hvor en god eftermiddagsslapper gjorde underværker, Elsa bruger ikke tiden på det pjat, så hun begyndte så småt at pakke sammen, alt imens jeg drømte om det mareridt der venter forude, otte stykker tobakstyggegummi, med tilhørende flatulens, 7 spillefilm af tvivlsom karat, ½ meter for kort benplads, indtagelse af diverse kulinariske ulykker.
"Vi elsker store babser"
Og så det at vi i det hele taget skal forlade USA, øv hvor ville jeg gerne blive et par uger mere, lave musik i Q studiet sammen med Paul, Gary, Dan, Michael, Bruce, og Gary. Jeg spurgte i går hvad jeg skulle kalde dem under et, hvortil Michael svarede "We Like Hooters" , Vi elsker store babser, det bliver så navnet på disse prægtige fyre på min kommende CD.

DPA, Danske Populær Authorer har hjulpet med at stable muligheden for at Danske komponister kan tage hertil for at høre deres musik udført af amerikanske musikere af ypperste karat, jeg ved bare at "HamMedHatten" er dybt taknemmelig for at ha' været her og glæder mig usigeligt til at spille resultatet for jer alle sammen.

Efter en hæsblæsende uge tager vi så hjem med et stort minde om Nashville vi glæder os usigeligt til at se familien igen, jeg tror jeg snupper en time på øjet og laver en gang krebinetter til dem sådan bare for at komme tilbage i rumlen, Slut fra Nashville det var en oplevelse for livet.
arrow Ex-medlem af Fede Finn & Funny Boyz indspiller i Nashville
15. januar 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:34
arrow Farvel til Fede Finn & Funny Boyz
04. december 2009 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:54

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede