10. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulovlig afbrænding på gård i Skævinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulovlig afbrænding på gård i Skævinge
Opdateret 29. juli 2020 kl. 13:00
Hillerød - 29. juli 2020 kl. 12:58
Af Johanne Wainø Topsøe-Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag formiddag klokken 11.45 rykkede beredskabet ud til en anmeldelse om brand på en gård i Skævinge.

Da Frederiksborg Brand & Redning nåede frem, viste det sig hurtigt, at der var tale om bevidst afbrænding. Det fortæller Jan Bloch, indsatsleder fra Frederiksborg Brand og Redning, der fortsat er til stede ved branden.

- Vi står herude nu. Det viser sig, at det er nogen, der brænder gamle arbejdsskure af træ af. Det er ulovlig afbrænding, og derfor er politiet også til stede, siger han.

Ilden er endnu ikke slukket, men Frederiksborg Brand & Redning arbejder på sagen.

- Vi arbejder naturligvis med at få slukket ilden, så vi ikke modtager flere anmeldelser. Jeg kan godt forstå, hvis folk i området straks tænkte, at der var tale om en brand, for der stod en ret kraftig røgfane op i luften, siger indsatslederen.

Pressemedarbejder hos Nordsjællands Politi Henriette Døssing oplyser, at branden finder sted på en gård på Lille Havelsevej i Skævinge, og kan ligeledes bekræfte at der er tale om en ulovlig afbrænding.

- Anmeldelsen lød på, at der var brand tæt på nogle halmballer. Det viste sig dog at være en kontrolleret afbrænding, som grundet vinden er kommet en smule ud af kontrol, siger Henriette Døssing.

Viser det sig, at det er en ulovlig afbrænding, er der tale om en overtrædelse af beredskabslovens §71, som lyder på, at det er strafbart ikke at udvise forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand.

Under normale omstændigheder vil en overtrædelse af paragraf 71 udløse en bøde på mellem 1500 og 3000 kroner afhængig af skadens omfang.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?