Nordsjællands Politi modtog fredag eftermiddag en anmeldelse om tricktyveri begået imod en ældre kvinde på Fredskovhellet i Hillerød.
Det var kvindens datter, der kontaktede politiet og fortalte om tricktyveriet.
Det var sket, da en kvinde havde ringet på hendes dør og tilbudt hende småkager. Kvinden udenfor døren havde tilkendegivet, at hun kendte den ældre den kvinde, og derfor blev hun lukket ind i boligen.
De to talte sammen i lejligheden i et kvarters tid, hvorefter kvinden med småkagerne gik igen.
Bagefter fandt kvinden i lejligheden ud af, at der var forsvundet 800 kroner fra hendes pung, der lå i soveværelset, samt yderligere 200 kroner i mønter.
Politiet kender ikke de nærmere omstændigheder omkring tricktyveriet og ved således ikke, om kvinden med småkagerne havde en hjælper eller var alene inde i lejligheden.
Tricktyven beskrives som mindst 50 år gammel, cirka 150 centimeter høj, almindelig af bygning og mørk i huden. Hun havde mørk hår til lige ned over ørerne, og hun talte med accent. Hun var iført en lang, brun frakke og medbragte en håndtaske med småkager.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her