22. oktober 2021
Rundkørslen på Herredsvejen skal udvides med et ekstra spor ind i både østlig og vestlig retning, så trafikken sander mindre til. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
Rundkørslen på Herredsvejen skal udvides med et ekstra spor ind i både østlig og vestlig retning, så trafikken sander mindre til. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trængselsramt rundkørsel bygges om for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trængselsramt rundkørsel bygges om for millioner

Arbejdet med at lave ekstra spor ind i McDonalds-rundkørslen på Herredsvejen rykker et skridt nærmere

Hillerød - 18. november 2020 kl. 04:23
Af Mette Dolmer Thygesen

Politikerne i kommunens trafikudvalg fyrer nu de sidste tre millioner kroner af i årets 'fremkommelighedspulje' på at forbedre rundkørslen på Herredsvejen. Udvalgsformand Dan Riise (V) er glad for, at trafikken nu skal lette i den trængselsramte rundkørsel:

arrow Læs også: Vejkryds lukkes helt

"Det er super godt, og nu sætter vi det i gang," siger han.

To spor fra begge sider

Mange bilister holder i kø i myldretiden på Herredsvejen for at komme ind i rundkørslen. Men rundkørslen skal nu forbedres ved, at der bygges to spor ind fra Herredsvejen i begge sider - altså et ekstra kørespor på benene ind og ud mod vest og øst. Dermed forstyrrer bilister, som skal ud af rundkørslen til for eksempel Tulstrupvej, ikke trafikken, der skal videre rundt i rundkørslen.

Desuden skal afmærkningerne opdateres, så trafikken nemmere kan flyde gennem rundkørslen, og kantstensforløbet ændres for at forbedre bilisternes placering, når de kører ind i rundkørslen.

Udvalget besluttede på deres møde i september at gå videre med projektet, og siden har Via Trafik udarbejdet et projekt for ombygningerne ved rundkørslen.

Der bliver alligevel ikke brug for at erhverve arealer til ombygningen, viser udbudsprojektet. Udbuddet af opgaven er gennemført, så det kan sættes i gang i år.

Koordineres

Både forvaltningen og udvalget understreger dog, at arbejdet skal koordineres med det arbejde, der er i gang med at anlægge cykelstier på Frejasvej og Selskovvej, så trafikken ikke sander helt til i vejarbejde.

"Forvaltningen er opmærksom på, at vi skal overveje, hvornår vi udfører arbejdet i forhold til, at Frejasvej er ensrettet, og der er også afspærringer i industrikvarteret. Så der er ekstra meget pres på rundkørslen, og trafikken skal altså fungere i Vestbyen imens," siger Dan Riise.

Forbedring af kryds

En del af 'fremkommelighedspuljen' er også blevet brugt på at forbedre krydset ved Marie Mørks Skole - Milnersvej/Sdr. Jernbanevej/Hammersholtvej. I løbet af nogle uger bliver der sat et trafikstyringssystem ind i krydset. Systemet beregner konstant trafikmængden i krydset og tilpasser signalet, fortæller Dan Riise, som glæder sig til at se resultaterne af de nye tiltag.

Kommunen har allerede sat projekter i gang for 4,5 millioner kroner af trafikforbedringspuljen i år. Pengene er blandt andet gået til ombygninger af trafiksignaler, busprioriteringsanlæg, cykelparkering og datakortlægning af trafikken.

arrow Cykelsti bliver forsinket - og det koster
30. december 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 14:52
arrow Ja til cykelsti, ekspropriation og små erstatninger
23. december 2019 kl. 05:46 Opdateret: kl. 21:55
arrow Nabo om beslutning: Fuldstændig vanvittigt
10. december 2019 kl. 05:10 Opdateret: kl. 16:04
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?