28. september 2020
Grevinde Alexandra af Frederiksborg lagde grundstenen til Gallerierne i 2005. Nu er der udsigt til at Gallerierne bygges om og genfødes som et nyt center. Foto: Lars Skov
Grevinde Alexandra af Frederiksborg lagde grundstenen til Gallerierne i 2005. Nu er der udsigt til at Gallerierne bygges om og genfødes som et nyt center. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store forventninger til nyt Gallerierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store forventninger til nyt Gallerierne
Hillerød - 19. juni 2017 kl. 06:18
Af Janne Mulvad

Det var en længe ventet nyhed, Frederiksborg Amts Avis kunne bringe til torvs i sidste uge - at shoppingcenteret Gallerierne efter en lang periode til salg nu endelig har fået nye ejere, som ønsker at investere i centeret. Forude venter en ombygning af centeret til en ny funktion, men stadig med fokus på butikker og service. Og det har skabt store forventninger i Hillerød.

arrow Læs også: Sådan bliver Gallerierne til luksusbiograf

- Det er spændende, og jeg glæder mig meget til at høre, hvad ejerne kommer frem til, der skal ske derinde, siger borgmester Dorte Meldgaard (K), som ser frem til en brug af Gallerierne, som kan give endnu mere liv i bymidten.

Venstres Klaus Markussen ser også frem til en ny version af Gallerierne.

- Gallerierne udfylder ikke det kæmpestore potentiale det har, helt centralt i vores bymidte. I dag er det et sted, man går udenom. Det håber jeg de nye ejere har mod på at gøre noget ved, siger han og fortsætter:

- Venstres byrådsgruppe er utroligt interesseret i at høre noget mere om, hvad deres tanker og planer er, for det er vigtig for os, at Gallerierne kommer til at spille en større rolle i vores bymidte.

Hos C4 glæder direktør Erik Helmer Pedersen sig over projektdirektør Tom Høegs udmeldinger i Frederiksborg Amts Avis fredag, hvor han på vegne af investorgruppen bag købet af Gallerierne lægger op til en dialog med Hillerøds politikere og erhvervsfolk om, hvad der skal være i shoppingcenteret i fremtiden.

- Vi har kun én fælles interesse, og jeg er glad for, at vi nu har fået sat navne på dem, der kan være med til at gøre Hillerød endnu stærkere, siger Erik Helmer Pedersen og understreger, at Gallerierne vil være en stor spiller i Hillerød - uanset hvad der bliver puttet ind i ejendommmen.

Han frygter ikke, at et nyt Gallerierne vil lide samme skæbne som det nuværende, tomme spøgelsescenter.

- Jeg tror virkelig på Gallerierne, det har den beliggenhed, der skal til, og det har den parkeringskapacitet, der skal til, siger han.

Hos Kop og Kande kalder formand for Cityforeningen, Martin Iversen, det for en glædelig nyhed, at Gallerierne nu har fået ny ejer.

- Det er noget vi har ventet på i mange år, og jeg er spændt på, hvad de nye ejere kan se af muligheder, siger han.

Han frygter ikke, at et nyt, velfyldt center vil tage omsætning fra butikkerne i gågaderne.

- Det vil kunne trække nogle ekstra folk til byen, som måske sidder mellem Lyngby og Hillerød og siger; Hvor skal vi køre hen? Så kan det være det, der gør forskellen, fordi vi kommer til at have et stort udvalg, siger Martin Iversen.

arrow Gallerierne gør klar til ombygning
17. januar 2020 kl. 16:36 Opdateret: kl. 16:36
arrow Gallerierne bygges om til biograf
31. december 2019 kl. 05:06 Opdateret: kl. 14:36
arrow Centeret, der aldrig fik kunder i butikken
28. november 2019 kl. 06:47 Opdateret: kl. 17:45
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?