24. januar 2020
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stjal kreditkort og spillede på nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjal kreditkort og spillede på nettet
Hillerød - 08. december 2019 kl. 15:22
Af Anna Törnqvist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I alt 29.000 kroner forsøgte en 32-årig mand at hæve og indbetale på sine spillekonto, efter han havde fundet en pung på Carlsbergvej og så sin mulighed for at få udnytte hævekortet i pungen. Nu er manden blevet dømt for både ulovlig omgang med hittegods og databedrageri. Det fremgår af dombogen.

Den 32-årige mand var tiltalt for den 3. maj mellem klokken 22 og 03 at have taget en pung, han fandt på Carlsbergvej. Pungen indeholdt både kreditkort, sygesikringsbevis og NemID. Manden var desuden tiltalt for at bruge kreditkortet til at indbetale 21.500 kroner på sin spillekonto på Bet25, men det lykkedes dog ikke at få adgang til alle pengene. Det lykkedes imidlertid manden at indbetale 7500 kroner til sin spillekonto på Bwin, fremgår det af tiltalen mod manden.

Den 32-årige mand erkendte sig skyldig i retten og forklarede, at han fandt pungen på en byggeplads. Han tog pungen, fordi han havde en stor privat gæld, og fordi der af den grund var nogle efter ham. Han forklarede, at han gik ind på sine spillekonti og indtastede kreditkortoplysningerne. De 17.000 kroner af de 21.500 kroner, han overførte til Bet25, blev indefrosset, men resten, der var til rådighed, hævede han. De 7500 kroner, han brugte hos Bwin, spillede han op eller hævede.

Den 32-årige mand er desuden tidligere dømt for røveri. I den forbindelse blev han i 2013 dømt til undergive sig ambulant psykiatrisk behandling. I retten forklarede den 32-årige, at han ikke er sindssyg, men at han lider af PTSD, som han får medicin for.

Retten fandt blandt andet på baggrund af den 32-åriges egen tilståelse den 32-årig skyldig, og han blev idømt 40 dages betinget fængsel.