13. november 2019
Der var kamp om pladserne i skyggen lørdag, hvor solen for alvor bagte ned over pladsen i Skævinge. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
gallery icon

Se billedserie

Der var kamp om pladserne i skyggen lørdag, hvor solen for alvor bagte ned over pladsen i Skævinge. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skønne Skævinge begejstrede igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skønne Skævinge begejstrede igen
Hillerød - 01. juli 2019 kl. 11:03
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er skæppeskønt i Skævinge.

Det beviste byen igen, da byfesten Skønne Skævinge blev afholdt for andet år i træk.

Lørdag kulminerede festen med Sigmund fra X Facor og Moonjam på scenen, mens solen bagte ned over folk i alle aldre, der var kommet for at få en øl, lege i børneområdet, besøge loppemarkedet eller bare mærke den gode stemning. I børneområdet havde ungerne en fest i sandkassen, i tivoliet, på hoppeborgen og i skydeteltet, mens andre blev malet i ansigtet eller fik en ridetur på en pony. Ovre ved scenen lå de voksne med ølkrus og sodavand på medbragte tæpper i skyggen, mens andre spillede kort eller snakkede og lo på bænkene i solen.

Skønne Skævinge blev afholdt for første gang sidste år og var en kæmpe succes med over 3000 gæster. Dette års festligheder er på rekordtid blevet stablet på benene, efter at de frivillige i januar mødtes til et hastemøde for at få overblik over, om de kunne nå at arrangere en byfest med kun fem måneders varsel. Skønne Skævinge var nemlig i første omgang blevet aflyst i år, da festpladsen var blevet booket til Danmark Dejligst, som Føllegård Alive ønskede at holde igen. Men de planer faldt til jorden, og de frivillige mødtes hurtigt og fik stablet en byfest på benene.

Det var derfor også en glad formand for ISS Klub Frivillig, Lasse Petersen, der lørdag eftermiddag gjorde status over arrangementet, der startede torsdag.

- I forhold til tiden, vi har brugt, er jeg meget tilfreds. Vi har nogle detaljer og noget musik, som ikke kunne lade sig gøre, men man kan ikke snakke om en discountudgave af Skønne Skævinge. Vi har haft et meget fint fremmøde. Vi slog omsætningen fredag med 20-25 procent i forhold til sidste år, men det er lørdagen det hele afhænger af, for der bruger vi alle pengene på musik. Så der skal nogle penge ind også, fortalte Lasse Petersen.

Det er de frivillige foreninger, der får glæde af overskuddet af byfesten, som fordeles efter, hvor mange timer, de har lagt. I alt er der omkring 150 frivillige i løbet af ugen, der knokler alt fra to-tre timer til 100 timer.

Lasse Petersen håber på, at Skønne Skævinge bliver en tradition, som nu fast vender tilbage.

- Det satser vi i hvert fald på. Vi håber, at det kan blive ved, og at mere af Skævinge og foreningerne kan bakke op om det. Vi vil gerne have alle med, og nogle gange må man hugge en hæl og klippe en tå. Vi vil have alle med, fordi vi skal ramme så bredt som muligt. Vi skal have sildebord til de ældre og Masterchef til de yngre og musik til ung og gammel. Det kræver, at alle foreninger er med på det, men vi synes, vi har konceptet til det, og det kan udvides, hvis vi vil, siger Lasse Petersen og tilføjer, at han er meget stolt.

Faktisk er det økonomiske ikke det vigtigste.

- Jeg er meget, meget glad, men nok mest stolt over det arbejde, der er blevet lagt. Så kan resultetet være noget andet. Lige meget hvad bliver resultatet godt, det kan ikke undgås, men vi kigger heller ikke kun på økonomi, vi kigger også på, hvad vi har givet tilbage til byen. Så kan det godt være, at vi kun laver 20-25.00 kroner, som vi gjorde sidste år, men til gengæld har vi lavet en fest for alle byens borgere, og det er det vigtigste, slutter han.

grafik køb billede