25. september 2021
Der blev uddelt rigtig mange medaljer. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Der blev uddelt rigtig mange medaljer. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: 32 medaljer uddelt på Hillerød Tekniske Skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: 32 medaljer uddelt på Hillerød Tekniske Skole

Elever fik - coronaforsinket - overrakt medaljer for at have klaret uddannelsen flot

Hillerød - 12. september 2021 kl. 04:30

Nytår på Hillerød Tekniske Skole starter almindeligvis med, at alle elever der har gennemført deres uddannelse så flot, at de har opnået en medalje året forinden, bliver fejret og får overrakt selve medaljen. I år har alting været en smule anderledes, for da den røde løber skulle rulles frem i februar, var elever såvel som ansatte sendt ud af skolens bygninger på grund af nedlukningen. Så medaljemodtagerne fra 2020 måtte vente lidt længere, og torsdag den 2. september kunne de så endelig blive fejret ved en reception, hvor de glade svende mødte frem sammen med familier og mestre.

At få en medalje betyder, at de har de udført deres svendestykke til topkarakter, ligesom de har haft gode resultater i alle deres mundtlige prøver.

Ekstra dimension

Uddannelsesdirektør Tina Steinbrenner gav svendene rosende ord på vejen:

"Det er en fejring, vi har glædet os til i lang tid. Gennem de sidste 1,5 år har vi mærket pandemiens favntag, men også den fælles indsats, der gør, at vi kan samles i dag. Virtuel undervisning, restriktioner og andre benspænd har ikke stoppet jer i jeres mål om at blive kompetente faglærte. Det giver en ekstra dimension i fejringen af medaljemodtagerne fra 2020. Med jeres svendebrev har I tilegnet jer en faglig identitet og et fællesskab, hvor I forpligter jer til at værne om den faglige stolthed, udvikle faget og sikre, at Danmark også fremover hører til blandt verdens elite inden for håndværk," sagde hun.

Inden medaljerne bliver overrakt, var der tale fra Hillerøds borgmester Kirsten Jensen, som lagde vægt på, at faglærte har en afgørende faktor, når det kommer til at arbejde med FNs verdensmål. Også virksomhederne fik tak for at være gode til stille lærepladser til rådighed og støtte lærlingene i at præstere sit ypperste. Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost stod for at overrække diplomer og medaljer.

Særlig anerkendelse

Udover medaljer og diplomer blev fire svende særligt anerkendt ved legatuddelingen. Murersvend Peter Kolding Stahl Rohde Mortensen modtog U/NORDs Udviklingsfonds legat for sin voksne og velovervejede tilgang til uddannelsen. Han har nu efter at have fået svendebrev stiftet egen virksomhed med succes.

Varelotteriet uddelte tre legater til henholdsvis blikkenslager Michael Møller Phil for at være en dygtig og god kammerat, der altid er parat til at hjælpe, møbelsnedker Jacob Skov Hansen for sit store faglige engagement og gastronom Benjamin Dahl Folkemann for at udvise et meget højt fagligt niveau og turde eksperimentere.

Stemmer du til kommunalvalget i år?