18. november 2019
Både børn og voksne tændte i går aftes lys for englebørn i anledning af Den Interntionale Mindedag for Spædbørnsdød. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Både børn og voksne tændte i går aftes lys for englebørn i anledning af Den Interntionale Mindedag for Spædbørnsdød. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Englebørn mindet ved smuk lysceremoni

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Englebørn mindet ved smuk lysceremoni
Hillerød - 16. oktober 2019 kl. 03:13
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var plads til både tårer, smil, tavshed og børneleg, da omkring 100 forældre, søskende og andre pårørende tirsdag aften mødtes på Posen for at mindes deres englebarn.

arrow Læs også: Arrangører er stolte og rørte efter mindearrangement

Et englebarn er et barn, der ikke længere lever, og i går var det International Mindedag for Spædbarnsdød. Her tænder man lys overalt i verden klokken 19, så de mange lys kan ses oppe fra himlen. Ceremonien på Posen var arrangeret af Stefan Bank Velløv og Charlotte Dyberg Velløv, der sidste år mistede deres datter under fødslen.

En ældre kvinde gik langsomt hen mod den lange række af papirsposer med lys i, der stod på græsplænen på Posen. Hun stod lidt og kiggede på en pose med navnet Olivia på. Så udstødte hun et hulk og begravede ansigtet i hænderne. Ved et bord lidt længere væk kom flere børn og voksne hele tiden til, der skrev og tegnede på poserne, som de stillede i forlængelse af rækken. Bertram, Rune, Amalie, Nicklas, Grethe, Olivia, Edith, Tobias, Jonas, Bertil, Johannes, Karl, Lasse, Frej, Søren og Sille var blandt de mange børn, der blev mindet med taler, stemningsfuld livemusik fra duoen Me and Maria og fællessang.

Engleforældre

Tv-værten Cecilie Hother holdt en bevæget tale til de mange fremmødte. Hun mistede selv sin søn Karl under graviditeten i marts, og hun kunne ikke holde tårerne tilbage, mens hun talte.

- Det er med den største ydmyghed og respekt for jer, at jeg står her, og det er med kæmpe taknemmelighed, at jeg får lov til at sætte ord på det, som vi alle har tilfælles på trods af vores forskelligheder: Nemlig sorgen og savnet til vores englebarn, indledte hun.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER

Cecilie Hother mistede selv sin søn Karl
under graviditeten i marts, og hun
kunne ikke holde tårerne tilbage,
mens hun talte.


- Vi bærer alle vores sorg, og jeg er sikker på, at vi alle har prøvet at møde reaktionerne på vores sorg fra omverdenen. Der er dem, der kan rumme vores sorg og støtter os. Der er dem, der prøver at løse det hele for os. Der er dem, der altid kender en, der har det værre end os. Der er dem, der ikke kan håndtere det og skynder sig over på den anden side af gaden eller kravler ned i kølemontren. Der er dem, der altid har en krammer klar uden ord, og så er der os. Vores fællesskab, hvor vi uden at kende hinanden kender hinandens inderste følelser og savn. Vi vil altid være bundet sammen af en af verdens største kræfter, nemlig savnet til vores barn, som vi ikke fik lov til at bruge tid nok med. Et fællesskab, som er så ærligt og rent og helt utroligt stærkt, og som jeg tror, vi alle har brug for, ligegyldigt om vi fornylig er blevet engleforældre, eller vi har mange år på bagen. Vi forstår hinanden, sagde Cecilie Hother.

Omfavn sorgen

Hun havde ingen gode råd, for alles sorg er ifølge hende forskellig.

- Rigtig mange sagde til mig, »at jeg bare skulle være i sorgen«. Men hvad fanden betyder det? Jeg spurgte psykologer og læger og alle de kloge. Men efter en samtale med en god ven, faldt mine brikker på plads. For mig blev det til at omfavne min sorg, når den kommer og lade mig føle den, også selv om det er ubelejligt, når den kommer, sagde hun og sluttede af med at sige, at livet aldrig bliver det samme, men det kan stadig blive godt igen. Herefter læste hun Tove Ditlevsens digt »Til mit døde barn« op.

Jens Wollesen

Efter en samtale med en god ven, faldt mine
brikker på plads fortalte Cecilie Hother om
at omfavne sorgen.


Efter Cecilie Hothers tale sang de fremmødte Livstræet. Mørket var faldet på, og lysposerne lyste op, mens folk krammede hinanden, tørrede øjnene og sang med. Efterfølgende var der igen musik fra duoen Me and Maria, mens folk blev stående og kiggede på de mange lysposer. Langsomt begyndte folk at sive væk fra plænen.

Mistede søn i 1967

Cecilie Hother mener, at det store fremmøde viser, at der er behov for arrangementer som det denne aften.

- Man kan give los. Det er en ventil langt hen ad vejen. Der er mange i hverdagen, der ikke forstår ens sorg og de tanker, man går med, og det er nok meget godt, for så bliver man også selv trukket ud af det. Men jeg tror, at lige her er det rigtig sundt at være i det og give los. Det er rigtig vigtigt, og jeg møder folk, der har mistet for 10 år siden og tre måneder siden. Det er livsdefinerende at miste et barn, sagde hun.

En kvinde kom over til Stefan Bank Velløv og Charlotte Dyberg Velløv og sagde tak for i aften. Hun fortalte, at hun mistede sin 10 måneder gamle søn Rune i en trafikulykke i 1967.

- Han ville have været 51 år i dag. Dagene og årene går videre, men sorgen bærer jeg med mig altid, sagde hun bevæget og fortalte, at hun aldrig havde delt sin sorg med nogle før nu.

Hun gav Charlotte og Stefan et stor kram og forsvandt i mørket. Lysposen med Runes navn lod hun stå. Hun kunne ikke klare at tage den med.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER

Sorgen følger med hele livet.


grafik køb billede