18. juni 2019
Peter Kuhlman fylder 71 år til foråret og derfor går han på pension ved årsskiftet efter 28 år som rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Peter Kuhlman fylder 71 år til foråret og derfor går han på pension ved årsskiftet efter 28 år som rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Noerregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor går på pension: - Nu skal jeg have et fjumreår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor går på pension: - Nu skal jeg have et fjumreår
Hillerød - 26. september 2018 kl. 23:28
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 28 år har rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF Peter Kuhlman holdt taler for eleverne, sat studenterhuer på hovederne af dem og haft sjove og alvorlige samtaler med dem på kontoret og på gangene.

Men til nytår er det slut. Peter Kuhlman har besluttet at gå på pension ved årsskiftet.

- Jeg er 70 år, og så er det et meget godt tidspunkt at gå. Jeg har vidst i et par år, at det var nu, jeg ville stoppe, fortæller Peter Kuhlman.

Når man spørger ham, hvad han så skal i fremtiden, falder svaret prompte:

- Jeg skal have et fjumreår, griner han og uddyber:

- Når jeg siger tillykke til studenterne, så taler de altid om sabbatår, og om at de skal ud at rejse. Jeg startede på gymnasiet i sin tid og gik direkte på uni og direkte derfra ud på arbejdsmarkedet, og der har jeg været i 46 år. Nu skal jeg have det fjum­reår, siger han uden dog præcis at vide, hvad det skal indeholde.

Ud med produktionstanken

Peter Kuhlman har igennem årene altid brændt for eleverne og deres fremtid. Han har flere gange kritiseret politikerne på Christiansborg og de forskellige reformer, der skal få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Han beskriver sin egen gymnasietid som kedelig, og derfor ville han, da han blev ansat som rektor, skabe et sted, hvor unge mennesker kan folde sig ud og vokse. Det synes han, at han er lykkedes med. Derfor er det også især eleverne og lærerne, som han vil savne.

- Det er et tomrum. I det øjeblik man træder ind af døren, så bliver man i godt humør. Er der noget, man ikke kan finde ud af, så går man ind på lærerværelset, og så er det næsten som at slå op i en encyklopædi. De ved alt. Når man møder eleverne på gangen, og man snakker med dem... Det er en fornøjelse, og et meningsfuldt job at sørge for, at de unge kommer videre i livet. Det er virkelig verdens bedste job. Man skal gå, mens man synes, man har styr på det hele. Jeg synes, der er nogle usædvanligt søde elever, og skolen går godt. Jeg håber, at de finder en, der kan værdsætte det. Her er en utrolig god kultur, og jeg håber, at den næste rektor kan bygge videre på det.

Der er afskedsreception den 5. december.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede