

Se billedserie
Sjældent eller aldrig har man set så stort et fremmøde til Sankt Hans på Posen.
- Det er ved at være en tradition her i Hillerød, sagde C4-toastmaster Erik Helmer, og det lød nærmest som en overdrivelse fra arrangør-side, som også tæller Hillerød Byforum samt med firmaet J. Jensen som sponsor.
Solen skinnede, der var en anelse vind, men tørsten efter en rigtig Sankthansaften var tilstede, for sidste år betød sommertørken et falsk bål. Nu fik man et rigtigt et, der ovenikøbet var tæt på land ved Posen, for vinden havde drejet det i den retning i løbet af dagen.
Nu var der også kommet en storskærm op, hvorpå man kunne følge aftenens program, og der var sat masser af bænke op - til gavn for dem, der ville side godt og længe og som også havde taget lidt fast føde og drikkevarer med eller rekvirerede det fra boderne.
»Fascination« hed det sidste nummer før aftenens højdepunkt - båltalen og midsommer - og magien blev understreget og leveret den hårdtslående unge Hillerød-kvartet, der bærer navnet Popsticules, og som varmede op til løjerne.
Og så kom borgmesteren og begyndte at tale om en anden Hans - ham vi kender fra H.C. Andersens eventyr, nemlig Klods-Hans.
Borgmester Kirsten Jensen (S), gik op imod perfekthedskulturen og talte Klods-Hans omtrent lige så meget op som den gamle eventyrdigter. Det blev noget af en brandtale.
»For sine børn ønsker man altid, at de har noget Klods Hans - hans belæste brødre kunne præstere meget under hjemlige, rolige forhold, men led da de skulle spørges ud af prinsessen om spørgsmål, de ikke havde forberedt sig på - spørgsmål der opstår i nuet, og som man kan svare på, hvis man taler sammen lige ud af landevejen.«
Kirsten Jensen fastslog, at som samfund har vi aldrig været klogere, og alligevel knokler vi os selv til en stressdiagnose. Og her tænkte hun især på de unge og den aktuelle eksamenstid med dens nervøsitet og den enkeltes frygt for ikke at være perfekt.
Læs resten af artiklen i avisens mandagsudgave.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her