20. oktober 2021
Det er svært at se lige nu, også for præst Martin Lorenzen, men engang i november er byggerodet på Milnersvej omdannet til en moderne, ny kirke for Alivekirken i Hillerød.
gallery icon

Se billedserie

Det er svært at se lige nu, også for præst Martin Lorenzen, men engang i november er byggerodet på Milnersvej omdannet til en moderne, ny kirke for Alivekirken i Hillerød.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstejubilæum og kirkefremgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Præstejubilæum og kirkefremgang
Hillerød - 25. september 2021 kl. 08:54
Af Tekst: Niels Idskov Foto: Allan Nørregaard

Der er to begivenheder, som Martin Lorenzen ser frem til. Den første er søndagens festgudstjeneste og efterfølgende reception i Frederiksborgcentret, der markerer hans 25 års jubilæum som præst i Alivekirken i Hillerød, og den anden er indflytningen i kirkens nye lokaler på Milnersvej.

arrow Læs også: Street-Lab fortsætter i lokalerne lidt endnu

- Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske søndag, men de andre finder nok på noget sjovt. Til gengæld har jeg nok mere overblik over byggeriet her, selv om der er et stykke tid til at det står færdigt, siger den 51-årige præst.

Martin Lorenzen kigger fra indgangen ved det såkaldte kirketorv ud på de godt 2100 kvm, som de ca. 400 medlemmer af Alivekirken fra midten af november rykker ind i. Lige nu er det en byggeplads, men snart vil der være rum til ikke bare gudstjeneste, men bl.a. også pejsestue i loungestil, legestue, hvilerum, krea-rum samt et rum for teenagernes spil og leg.

Det er den store medlemsvækst, der har sat dagsordenen for flytningen til de nye lokaler, men der er i første omgang ikke afsat midler til den decideret kirkesal til gudstjenester, hvilket kan komme om et par år, men der er plads nok over det hele til at samles til gudstjeneste om søndagen.

Lyst og rustikt

Det er lidt svært at se lige nu trods den åbne glasfacade ud mod Milnersvej, men det lyse og det rustikke kommer til at gå hånd i hånd i den nye kirkebygning, som præsten kalder for en slags »skandinavisk new yorker-stil.«

- Det har stået højt på ønskelisten længe at få samling på alle vores aktiviteteter, siger Martin Lorenzen, som tilbage i 1996 stod i spidsen for en menighed på ca. 30 personer i byens pinsekirke, som dengang holdt til i Støberihallen og som er flyttet flere gange. På få år voksede menigheden til 80-90 personer, og i dag er der omkring 400 medlemmer af Alivekirken. Navnet er relativt nyt, nemlig fra 2019, og er tænkt til at signalere noget mere levende og ungt. Alivekirken er resultatet af, at de to frikirker, da Kristent Fællesskab og Pinsekirken i Hillerød slog sig sammen for at danne en fælles frikirke. Den hed frem til 2019 således Frikirken Hillerød.

Det ungdommelige går som en rød tråd gennem det livssyn og de aktiviteter, der præger og foregår i Alivekirken, der har ca. 250 voksne medlemmer samt ca. 150 børn og teenagere under 18 år, og til gudstjenesten om søndagen samler de ca. 300 mennesker.

Også mange unge

Alivekirken har et åbent blik ud mod verden og har ofte besøg af langt flere unge de ca. 150. Måske fordi begreber som fællesskab og samtale spiller en vigtig rolle i kirken.

- Vi oplever folk rykke tættere sammen som følge af det vaccum, der opstod ovenpå Coronaen, siger Martin Lorenzen, og han har også en kommentar til et meget aktuelt emne, nemlig om den angst og usikkerhedsfølelse, som er resultatet af et overdrevent præstationsorienteret samfund, og som rammer mange unge.

- Det er noget, som vi er opmærksomme på og måske også har et svar på, nemlig at troen giver et hvilested - og at man overfor mange ting hverken kan gøre fra eller til. Vi dyrker så fælleskabet, vi synger sammen og vi spiser sammen. Prøv at se i evangeliet, hvor ofte Jesus spiser sammen med nogle. Det hjælper altsammen,« mener Martin Lorenzen.

Spændende rejse

Alivekirkens præst, der lige nu holder til på første sal i bygningen på Milnersvej, hvor naboen er efterskolen Alterna, ser dog især frem til at afslutte mange års nomadetilværelse som frikirke med adresse flere steder i Hillerød. Men han betegner også forløbet gennem de 25 år som en spændende rejse.

Han fortæller om kirkens mange aktiviteter, om de andre ansatte og frivillige, om planerne om at starte en kirke op i Ølstykke og meget mere. Og om hans kone Annelee, der er bærnehaveklasselærer på Byskolen og som også tager en tørn i kirken.

»Det er ligeså meget hendes jubilæum, som det er mit«, indrømmer Martin Lorenzen. Han er far til tre børn og oprindeligt fra Bagsværd.

Martin Lorenzens første 25 år i frikirken markeres ved en festgudstjeneste - han taler ikke selv - i morgen, søndag kl. 11. Efterfulgt af reception kl. 14, ligeledes i FrederiksborgCentret og med deltagelse af venner og kirkeledere som gæster fra nær og fjern.

Herimellem sikkert også andre kirkefolk fra Hillerød, som det ligger Martin Lorenzen på sinde at rose.

»Jeg er rigtig glad for det fælleskirkelige samarbejde her i byen, herunder den omtrent årlige fælles gudstjeneste. Alt det bliver vi alle sammen rigere af, understreger jubilaren.

arrow Frikirke i vækst har vokseværk
25. august 2014 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:41
arrow Frikirke flytter i større lokaler
02. juli 2013 kl. 08:00 Opdateret: kl. 20:43
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?