20. september 2019
Camilla Fabricius gør meget ud af at finde det rette sted til stenene, når hun lægger dem ud. Hun kan særligt godt lide at finde et hul i et træ eller mellem træernes rødder, hvor stenen passer ind.Foto: Allan Nørregaard
Camilla Fabricius gør meget ud af at finde det rette sted til stenene, når hun lægger dem ud. Hun kan særligt godt lide at finde et hul i et træ eller mellem træernes rødder, hvor stenen passer ind.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær stenmaler laver skattejagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær stenmaler laver skattejagt
Hillerød - 12. september 2019 kl. 06:15
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederiksborg Amts Avis har tidligere skrevet om Camilla Fabricius, der lægger malede sten ud i Slotshaven. Nu har hun besluttet at lave en skattejagt med stenene.

Camilla Fabricius modtager ofte beskeder fra folk, der savner de malede sten, og sådan fik hun idéen til skattejagten.

- Der er mange, der skriver, »Vi leder og leder«, både privat og på Facebook, men de når ikke altid at finde stenene, inden de er væk igen. Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lægge en masse sten ud på en bestemt dag og gøre det til en aktivitet. Det er mest børnefamilier, der henvender sig, og der er en skattejagt jo oplagt, siger hun.

Camilla Fabricius har altid begivet sig ud i kreative projekter, men ideen til at male på sten fik hun, da hun deltog i en stenmalingsworkshop for tre år siden, og siden har hun brugt meget tid på at male stenene i alskens farver og mønstre.

Men pladsen til stenene er blevet trang i hendes treværelseslejlighed i midten af Hillerød, og derfor får mange af stenene nyt liv ved at blive lagt ud i Slotshaven, indtil nogen støder på dem og tager dem med hjem.

- Jeg har rigtig mange sten, jeg gerne vil give afkald på. Jeg har fundet cirka femogtyve sten, som jeg gerne vil lægge ud, siger hun.

Camilla Fabricius lægger med jævne mellemrum sten ud i Slotshaven, og hun har altid en sten eller to med, når hun rejser til udlandet.

På de sten hun lægger ud, skriver hun navnet på sin Facebook-side på bagsiden i håb om, at de nye ejere kontakter hende, når stenen er fundet. Men det er sjældent, at det sker.

- Jeg synes, at det kunne være sjovt at vide, hvor de sten, jeg lægger ud, ender. Men det sker sjældent, at jeg hører om det. Derfor håber jeg, at folk skriver, når de finder en sten til skattejagten. Jeg tænker at nummerere dem allesammen, så jeg kan få at vide, hvilke sten der bliver fundet, siger hun.

Skattejagten finder sted den 21. september, og Camilla Fabricius har lavet en begivenhed på Facebook med navnet »Skattejagt i Hillerød Slotshave«, hvor de, der har tilmeldt sig begivenheden, kan få ledetråde til, hvor stenene bliver placeret.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede