12. maj 2021
Niels Holcks besøg på Økonomiudvalgets møde onsdag giver nu anledning til en tilsynssag - Torben Kjær fra Enhedslisten har klaget over, at to politikere nægtede at mødes med den kontroversielle aktivist. Foto: Allan Nørregaard
Niels Holcks besøg på Økonomiudvalgets møde onsdag giver nu anledning til en tilsynssag - Torben Kjær fra Enhedslisten har klaget over, at to politikere nægtede at mødes med den kontroversielle aktivist. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker-exit på vej i Tilsynet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker-exit på vej i Tilsynet

Klage på vej til Tilsynet over to politikeres exit fra møde med kontrolversiel aktivist onsdag.

Hillerød - 23. oktober 2015 kl. 07:39
Af Janne Mulvad

Må et medlem af byrådet nægte at mødes med en borger, der er inviteret til at deltage i et politisk møde?

arrow Læs også: Medie: Rigsadvokat i hemmelige forhandlinger om Niels Holck

Det vil Torben Kjær, medlem af regionsrådet Region Hovedstaden for Enhedslisten, have svar på efter at Jonathan Nielsen (LA) og Peter Lennø (DF) onsdag forlod et møde i økonomiudvalget i Hillerød, da et lukket punkt med overskriften »Dyremosegaard« skulle behandles.

Tre personer var inviteret til at fortælle om et projekt, og en af dem var den kontroversielle aktivist Niels Holck. De to politikerne ønskede ikke at mødes med Niels Holck på grund af hans fortid, og forlod mødet mens punktet blev behandlet.

Niels Holck er manden, som i 1995 deltog i en våbennedkastning til bønder i Indien, flygtede fra de indiske myndigheder og i årevis gemte sig for myndighederne. I 2011 afviste Østre Landsret Justitsministeriets ønske om at udlevere ham til Indien.

De to politikeres korte exit fra mødet, fik onsdag Torben Kjær til at skrive en klage til Statsforvaltningen og Tilsynet.

- Det krævede en reaktion. For det hører ingen steder hjemme at opføre sig på den måde, fordi man ikke kan lide en persons fortid. En politiker skal ikke begynde at lave en folkedomstol på den måde. Men mindre man er dømt er man usyldig, og er man dømt og har udstået sin straf, så er man ligeværdig borger i det her land, siger Torben Kjær, som understreger, at sagen er principiel for ham.

- Jeg har ingen personlige følelser for Niels Holck. Det handler om, at uanset hvem der er, skal man behandle borgernes sager lige. Det kan ikke nytte noget, at en borgers sag måske behandles anderledes, fordi de har en baggrund, som politikerne ikke kan lide, siger han.

Men sagen får næppe konsekvenser for de to politikere, vurderer vicekontorchef i KL's afdeling for jura og EU, Dario Silic.

- Økonomiudvalgets medlemmer har som udgangspunkt pligt til at deltage i mødet, hvis der ikke er lovligt forfald. Men hvis man ikke overholder det, er der ingen sanktionsmuligheder, siger Dario Silic, som ikke mener, der er tale om en større sag.

- Det virker lidt som en slags politisk drilleri, at to medlemmer vælger ikke at være til stede ved en del af mødet, siger han.
Dario Silic forudsér dog, at Statsforvaltningen vil komme med en udtalelse

- Den vil nok sige, at det at være kommunal politiker indebærer pligter og rettigheder. En af pligterne er mødepligt, og der er ikke lovligt forfald i den her situation. Men jeg tror ikke, der kommer noget ud af den her sag, siger han.

.

arrow Løkke: Bånd til Indien har været frosset ned men er tøet op
18. januar 2019 kl. 13:18 Opdateret: kl. 13:20
arrow Indisk medie: Udlevering af Niels Holck rykker tættere på
01. august 2017 kl. 13:07 Opdateret: kl. 13:08
arrow Niels Holcks købt ud af økoboligprojekt
09. marts 2017 kl. 05:52 Opdateret: kl. 22:54
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?