27. oktober 2020
Peter Lennø meldte sig tidligere i år ud af Dansk Folkeparti. Nu har han meldt sig ind i Venstre.
Peter Lennø meldte sig tidligere i år ud af Dansk Folkeparti. Nu har han meldt sig ind i Venstre.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Peter Lennø melder sig ind i Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Lennø melder sig ind i Venstre
Hillerød - 23. september 2020 kl. 09:55
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Tidligere på året forlod byrådsmedlem og 2. viceborgmester, Peter Lennø, Dansk Folkeparti for at blive løsgænger i byrådet. Nu har Peter Lennø valgt at melde sig ind i Venstre. Peter Lennø indtræder dermed i Venstres byrådsgruppe som nu tæller 11 mandater i Hillerød Byråd.

- Det har været naturligt for mig at melde mig ind i Venstre. Det har været vigtigt for mig at have en periode som løsgænger efter jeg forlod DF og det har været vigtigt for mig at tænke mig godt om. Jeg har arbejdet tæt sammen med Venstre i 15 år og der har altid været et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Venstres byrådsgrupper og mig, udtaler Peter Lennø i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg ser meget frem til at blive en del af Venstre. Jeg ved, at det er en stærk og dygtig byrådsgruppe jeg nu bliver en del af. Jeg ved også, at Venstre gør sig umage for at arbejde som et hold. Jeg glæder mig så meget til at blive en del af et større hold, at jeg allerede nu har besluttet mig for at genopstille til kommunalvalget næste år – selvfølgelig som Venstremand, siger Peter Lennø.

Venstres gruppeformand og viceborgmester, Klaus Markussen, byder Peter Lennø velkommen med åbne arme.

- Jeg har arbejdet tæt sammen med Peter i mange år og jeg glæder mig over at byde Peter velkommen i Venstre. Peter har hjertet på rette sted og har som vi har det i Venstre et ønske om at nå konkrete politiske resultater, siger Klaus Markussen.

arrow Læs også: Peter Lennø valgte V frem for S
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?