28. september 2020
Det er 160 parceller, der udgør Lykkesholm, og langt de fleste bruger deres huse som sommerhus. Der er dog enkelte, der bor der hele året. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Det er 160 parceller, der udgør Lykkesholm, og langt de fleste bruger deres huse som sommerhus. Der er dog enkelte, der bor der hele året. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På tur i den gemte sommerperle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tur i den gemte sommerperle

Det er langt fra alle, der ved, at der ned til Arresø ligger et sommerhusområde i Hillerød. Frederiksborg Amts Avis har været på tur i det godt gemte Lykkesholm.

Hillerød - 06. august 2020 kl. 05:31
Af Janne Mulvad og Anna Törnqvist Jensen

Bag gule kornmarker, for enden af Lykkesholmsvej folder sommerhusområdet sig ud. På køreturen fra Hillerøds centrum, er landskabet skiftet fra by til landlige omgivelser, og ned til Arresø ligger de 160 parceller, der udgør Lykkesholm. Her ferierer de fleste, mens der er andre, der har fået lov at bo i deres sommerlykke hele året rundt. En af helårsbeboerne er Henrik W. Høst, der har været fast beboer i området i omkring 10 år og i dag er bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen.

arrow Læs også: Henrik blev lam: Nu skal han til EM i vægtløftning

- Jeg flyttede herud for at få fred og ro. Her er ingen gadelamper, bilerne kører stille og roligt, og der er kun en vej ind og ud, fortæller han, mens han tager os med på den gåtur, som han får lokket de fleste førstegangsbesøgende med på: En tur ned til »vandpytten« - bedre kendt som Arresø.

På de grusede veje fortæller Henrik W. Høst om området, der i løbet af årene har udviklet sig en hel del.

- Da jeg flyttede herud, var de fleste af husene små skure, og her boede en del bumser. Nu er de fleste skure blevet omdannet til egentlige huse, og klientellet er også skiftet, siger Henrik W. Høst og fremhæver hussalget i området som eksempel på den gode udvikling:

- Da jeg flyttede herud, kunne det godt tage et halvt år eller mere at sælge et hus. Nu har min nabo lige solgt sit hus på lidt over en måned, fortæller han.

Vil ikke overrendes

Ved en åbning i siden af vejen træder Henrik W. Høst hjemmevant ind ad en sti og leder vej ad stien, som grundejerforeningen står for at slå græs på to gange om året. Men græshopperne kæmper om at overdøve hinanden, åbenbarer vandpytten sig. Arresø ligger smukt for foden af engen, hvor grundejerforeningen gennem de sidste mange år har haft en pontonbro, og her ligger kanoer klar til en tur på søen.

Selvom vandet ser noget grumset ud, kaster Henrik W. Høst sig gerne ud i søen, der ikke er mere end 1-2 meter dyb.

- De siger i hvert fald, at man lige skal gå i bad, hvis man har badet i Arresø. Men jeg gør det nu alligevel, og det er en dejlig bund, der er her, fortæller Henrik W. Høst, som synes vandet er blevet lidt klarere i løbet af de ti år, han har boet i Lykkesholm.

- Men det er ikke rent nok, siger han.

Det er her, på et stort fredet areal nær Arreøs bredder, beboerne i Lykkesholm samles til sankthans.

- Så samler vi haveaffaldet her og laver et fint bål. Vi plejer ved at være en 20-25 stykker, og så er der en, der har en kasse med øl og sodavand med. Men sidste år fik vi at vide, at vi ikke må lave bål der, hvor vi plejer, fordi der er en sjælden blomst. Jeg ved ikke engang, hvad det er for en, men den gror vist kun her og ét andet sted i Danmark, siger Henrik W. Høst, som inden turen går tilbage mod husene, viser, at problemet er løst ved at rykke bålet et stykke.

Henrik W. Høst nyder turene ned til søen, og hverken han eller de andre beboere i Lykkesholm drømmer om at få besøg af andre naturglade gæster.

- Vi vil gerne holde det lidt for os selv. Det er en gemt perle, og det er langt fra alle, der ved, at området er her. Og sådan må det egentlig gerne blive ved at være, siger Henrik W. Høst og fortsætter:

- Jeg går tit ned herned, når det er mørkt. Så er der ingen, der ødelægger stjernerne og månen.

I Lykkesholm hjælper naboerne hinanden, hvis der er nogen, der har brug for en hånd. Og indbrudstyvene hjælpes de også ad med at holde væk fra området.

- Jeg ser tit til min nabos hus, og vi parkerer også gerne i hinandens indkørsler, hvis der er nogle, der ikke er hjemme. Vi er gode til at passe på hinanden. Vi har næsten heller ikke oplevet nogen indbrud i den tid, jeg har været her, siger Henrik W. Høst.

Prinsens gamle gård

Lykkesholm er udstykket fra gården Lykkesholm, som i en periode var ejet af Prins Gorm, som var søn af Frederik den 8.'s søn Prins Harald, der var bror til Christian X, Dronning Margrethes farfar.

I mange år beskæftigede prins Gorm sig i militæret, men i 1954 overtog han Lykkesholm, blev landmand og boede på gården. Indtil det gik galt.

- Jeg har hørt, at han var rigtig glad for at gå på casino, men at han havde fået opbygget en så stor spillegæld i Frankrig, at han måtte sælge gården for at betale spillegælden ud. Det er en meget god historie. Jeg ved ikke, om den er rigtig, fortæller Henrik W. Høst.

I hvert fald blev området udstykket og solgt til sommerhuse i 1959. Og det er her, Henrik W. Høst nu har fundet sig til rette.

- Her er dejlig fred og ro, og vi nyder, at vi stadig kan ligge som en gemt perle, siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?