4. august 2021
Der skal skrues op for aktiviteterne i Grønnegadecentret for at bekæmpe ensomhed hos ældre. Arkivfoto: John Jessen Hansen
Der skal skrues op for aktiviteterne i Grønnegadecentret for at bekæmpe ensomhed hos ældre. Arkivfoto: John Jessen Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye aktiviteter skal afhjælpe ensomhed hos ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye aktiviteter skal afhjælpe ensomhed hos ældre

Grønnegadecentret hjælper med at bruge puljepenge og arrangerer blandt andet fællesspisning og ture

Hillerød - 18. juli 2021 kl. 06:08

Det har været hårdt for mange seniorer under den lange periode med corona. Ifølge en nylig undersøgelse fra Århus universitet udtrykker hver femte, at de betragter sig selv som ensomme. Det gælder også for mange seniorer og ældre i Hillerød Kommune.

arrow Læs også: Lokale slægtsforskere giver tips og tricks

Derfor skal der skrues op for antallet af aktiviteter på paletten for seniorer, og flere skal få kendskab til de forskellige tilbud, der findes i Hillerød. Politikerne i Omsorg og Livskraftsudvalget ønsker at sætte ekstra skub i processen og har derfor bedt Grønnegadecentret bistå med at udmønte en national pulje til gavn og glæde for kommunens seniorer, der er ensomme eller er i risiko for at blive det.

"Ensomhed har en stor betydning for livskvaliteten og livslysten. En del seniorer oplever, at de mister deres netværk, når de går på pension eller deres livssituation ændrer sig på andre måder, som gør, at det kan være svært at finde nye fællesskaber. Og oveni har rigtig mange levet ret isoleret gennem det meste af perioden med corona. Derfor er vi glade for, at Grønnegadecentret med stor iver har taget opgaven på sig," udtaler Christina Thorholm, formand for Omsorg og Livskraftsudvalget, i en pressemeddelelse.

Nye aktiviteter

I Grønnegadecentret er de allerede på vej med nye aktiviteter for seniorer.

"Det er så vigtigt for os at få flere med i fællesskabet. Vi er i gang med at arrangere en række ture, foredrag og fællesspisninger, som kan være omdrejningspunkt for at mødes seniorer imellem. Noget nyt er også, at vi får frivilligværter, hvor nogle, der allerede er en del af centret, bliver matchet med nye seniorer, så vi håber at få flere inviteret ind - og at de også bliver hængende, selvom de ikke kender så mange i forvejen. Vi vil også gerne involvere brugerne - både nye og gamle i, hvordan vi kan udvikle vores aktiviteter og nye tilbud henover den kommende sæson", udtaler Anette Høyer, leder af Grønnegadecentret, i pressemeddelelsen.

Har 800.000 kroner

Grønnegadecentret skal fremover arbejde endnu tættere sammen med 'Kom Med!'-indsatsen, som er et samarbejde mellem Frivilligcenter Hillerød, Hillerød Kommune og frivillige og foreninger, og som netop har til formål at engagere seniorer i fællesskaber og at reducere ensomhed.

I løbet af sensommeren/efteråret vil der blive kommunikeret om de nye initiativer på Grønnegadecentrets hjemmeside www.gronnegadecentret.dk, på www.hillerod.dk og Facebook.

Hillerød Kommune har i 2021 cirka 800.000 kroner målrettet bekæmpelse af ensomhed blandt hjemmeboende ældre - både midler fra 2021 og ubrugte midler overført fra 2020.

arrow Kom og strik under åben himmel
23. april 2021 kl. 16:34 Opdateret: kl. 13:24
arrow Nye mandehold er åben for tilmelding: Motion og sammenhold
18. april 2021 kl. 16:54 Opdateret: kl. 15:26
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?