11. december 2018
Mette Thiesen havde håbet, at man i budgettet kunne finde penge til at opnormere dagtilbudene i kommunen, som ligger under landsgennemsnittet. Foto: Allan Nørregaard
Mette Thiesen havde håbet, at man i budgettet kunne finde penge til at opnormere dagtilbudene i kommunen, som ligger under landsgennemsnittet. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye Borgerlige: - Spar på administrationen, ikke på børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Borgerlige: - Spar på administrationen, ikke på børnene
Hillerød - 18. september 2018 kl. 22:50
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye Borgerlige sad med ved forhandlingsbordet længe men valgte alligevel til sidst at forlade forhandlingerne om Hillerød kommunes budget for de næste fire år. Den primære årsag var, at et flertal i byrådet ikke ønskede at effektivisere administrationen i højere grad, fortæller Mette Thiesen.

arrow Læs også: Skolebesparelser for fem millioner kroner blev afgørende for SF

- Vi har jo set i flere rapporter, at der er et meget stort effektiviseringspotentiale i administrationen. Udgifterne til administration er steget meget eksplosivt. Det ville se helt anderledes ud, hvis man drev kommunen ligeså effektivt som de kommuner, vi sammenligner os med. Det kunne gøre, at man ikke behøver at save i knoglen på kernevelfærden. At man ikke skulle sløjfe den udvidede åbningstid i institutionerne, men i stedet kunne sikre ekstra hænder i daginstitutionerne, hvor vi i forvejen halter efter landsgennemsnittet, siger Mette Thiesen.

Forslag: Spar 44 millioner
Derfor havde Nye Borgerlige foreslået besparelser på Jobcenter, sekretariat og forvaltning på i alt 44 millioner kroner, så Hillerød kommune kommer på niveau med Furesø Kommune.

Men den besparelse mener borgmester Kirsten Jensen ikke, man kan finde.

- Sidste år havde vi bestilt en analyse for at finde ud af, om der var nogle ting, der var nemmere at effektivisere i vores administration. Det er der kommet meget lidt ud af, fordi der ikke er nogen særlige forslag i analysen, der pejer på store millioneffektiviseringer. Forvaltningen skal også give sit bidrag til omfordelingen, og det er direktionen, der skal komme med sit bud om, hvordan den reducerede ramme skal se ud. Vi har presset dem yderligere ved at sige, at selvom de skal finde penge, så skal de samtidig sørge for, at der er nogle opgaver, der skal løses, så dem lægger vi oveni, siger Kirsten Jensen (S).

Forligspartierne blev i stedet enige om en række besparelser på administrationsområdet, hvor der blandt andet skal findes besparelser for 2,6 millioner kroner hvert år de næste fire år.

- Det er dybt uansvarligt, at forligspartierne ikke vil indløse det store effektiviseringspotentiale, der er på administrationsområdet. Jeg er rystet over, at forligspartierne vil spare på børn, skoler og ældre i stedet. Vi ønsker, at normeringen i vores daginstitutioner skal hæves til landsgennemsnittet, men det var der desværre ikke flertal for, siger Mette Thiesen.

Nye Borgerlige vil lægge sit eget budgetforslag frem snarest.

arrow Tue Tortzen om nyt budget: - Vi ruller en snebold foran os
18. september 2018 kl. 22:40 Opdateret: kl. 22:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk