23. oktober 2018
New Note Festival, lørdag 2018. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

New Note Festival, lørdag 2018. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny styregruppe glad for festivalsucces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny styregruppe glad for festivalsucces
Hillerød - 06. august 2018 kl. 05:51
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag eftermiddag er tre dage med New Note Festival i Hillerød slut. Men selvom publikum og musikere ikke længere er at finde på pladsen bag biblioteket eller inde i Truckhallen, så er de frivillige her stadig.

Midt i oprydningen giver Signe Weinreich Rasmussen fra festivalens styregruppe Frederiksborg Amts Avis en status på, hvordan det er gået i år.

- Jeg synes, det er gået over al forventning. Som altid har vi på New Note rigtig glade musikere, der er meget tilfredse med, hvordan vi møder dem og forplejer dem. Vi har sindssygt gode frivillige, der har en god oplevelse, selvom vi kører dem hårdt. Og gæsterne er glade. Så jeg er bare så glad, det har været en rigtig god festival, siger hun til avisen.

Hun kan endnu ikke give tal på, hvor mange publikummer, der har været, men fortæller at de er godt tilfredse med billetsalget.

- Der er kommet rigtig godt med mennesker, og vi har fået solgt de billetter, vi skal. Vi er helt vildt stolte, siger hun.

Som tidligere beskrevet, er det et nyt hold af frivillige, der har kørt festivalen i år, da mange af bærende kræfter fra sidste års styregruppe valgte ikke at være med. Derfor har den nye gruppe betegnet 2018 som et år 0.

- Det er gået over alt forventning. Vi har brugt meget tid på at styrke vores styregruppe og lave den rigtig sund. Vi har internt fået flere hænder, som kan se objektivt på festivalen og give nye perspektiver, fortæller Signe Weinreich Rasmussen.

Fx har de i år haft walkie-talkies til at kommunikere med undervejs.

- Det har vi ikke haft før. Fordi det er så lille en festival har vi ikke tænkt over, at det kunne være en mulighed. Det har løftet samarbejdet, siger Signe Weinreich Rasmussen.

Hun oplyser, at de vil se på, hvad de ellers kan optimere, fx mere pynt på pladserne og større brug af rammerne.

- Nu snakker vi internt. Vi er i hvert fald halvdelen, som har kigget i hinanden i øjnene og sagt, at nu tager vi et år mere. Vi har evaluering om et par uger, der ser vi alting igennem fra top til tå og tager den derfra, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk