Når et menneske tæt på én dør, kan det være meget svært for de efterladte at bære sorgen. Erfaringer viser, at det kan være en stor hjælp at mødes med mennesker i samme situation, hvor man fortæller, lytter og støtter hinanden.
I Slotskirkens Hus på Frederiksværksgade 2B i Hillerød oprettes en sorggruppe for voksne, der har mistet en nærtstående. Gruppen mødes hver anden uge i foråret og begynder den 9. marts.
Mødedag er tirsdag kl. 16-17.45.
I sorggruppen vil der være fokus på det, der var, hvordan det er nu, hvordan man kan bære sorgen med sig i en ny hverdag og samtaler om at finde mening og livskvalitet.
Gruppen ledes af sognepræst Bettina Hovgaard-Schulze og Anne-Marie Hartoft-Jacobsen, der oplyser, at man ikke behøver have noget særligt tilhørsforhold til kirken for at deltage, og at tilbuddet gælder for alle i Hillerød og omegn.
Kontakt Anne-Marie Hartoft-Jacobsen, anmh@km.dk eller 27 21 88 05, for flere oplysninger og tilmelding.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her