17. december 2017
Torvet skråner ganske kraftigt i dag. Et konkret forslag fra Torvegruppen under Hillerød Byforum går ud på at få nivelleret Torvet, så det bliver fladt.Foto: Tore G. C. Rich
gallery icon

Se billedserie

Torvet skråner ganske kraftigt i dag. Et konkret forslag fra Torvegruppen under Hillerød Byforum går ud på at få nivelleret Torvet, så det bliver fladt.Foto: Tore G. C. Rich
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand: Byen skal være en oplevelse at komme til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand: Byen skal være en oplevelse at komme til
Hillerød - 20. maj 2017 kl. 05:57
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samarbejdet i Hillerød Byforum skal ændre Hillerød fra en købstad til en »mødestad«, som man først og fremmest tager til for at få en oplevelse. Det fortæller Carsten Larsen, der for blev nylig valgt som foreningens formand, skriver Frederiksborg Amts Avis. En af forummets ideer er at gøre Torvet fladt.

Hillerød Byforum blev officielt skudt i gang i marts, men det var først 4. maj, at foreningen blev konstitueret med FrederiksborgCentrets direktør, Carsten Larsen, som formand.

Hillerød Byforum er en forening, der favner handelslivet, kommunen, liberalt erhverv, frivillige, kulturen og ejendomsejerne i bymidten. Målet er at gennemføre Hillerødvisionen Fra Købstad til Mødestad, der skal styrke og udvikle Hillerød Bymidte for handel, erhverv, turister og borgere.

- Mødestad går ud på, at man har lyst til at tage til Hillerød. Ikke fordi, man skal handle der, men for at få en oplevelse. At man går ned ad Slotsgade og møder nogen på Kaffebar. At børnene møder Christian 4. eller har en fed legeplads at lege på. At man skal til koncert og ved, at man i Hillerød kan få noget godt at spise og derfor tager til byen først. At du kommer til Hillerød, fordi du gerne vil have en oplevelse, og så går du lige forbi Mr. Monopol, han har nogle flotte bukser til salg, så dem køber du med hjem, uden at det var planlagt. Eller du tager på den Irske Pub. Du er længere tid i byen, fordi du skal have den her oplevelse, siger Carsten Larsen.

Og det kræver samarbejde og økonomi.

- Kan vi få alle til at arbejde efter, at Hillerød skal transformeres fra Handelsby til mødeby, fra købstad til mødestad, så lykkes det. Kommunen, handelen, de liberale erhverv og ejendomsejerne skal spytte i kassen. Det lykkes nu, siger han.

Men skal folk betale, skal de også opleve at få noget igen.

- Der bliver ikke noget ud af det, hvis de liberale erhverv siger, at de ikke får noget ud af det her, eller handelen siger: »Vi kan gøre det bedre selv«, fastslår han.

Rent praktisk har Hillerød Byforum nedsat en række arbejdsgrupper, som kommer med forslag inden for hvert deres område, blandt andet en Torvegruppe. Den blev oprettet inden Hillerød Byforum, men arbejder nu som en del af den. Og den har et dugfriskt projekt klar til præsentation for byrådspolitikerne i Miljø- og Teknikudvalget på deres møde i juni, fortæller Carsten Larsen.

- De har lavet forslag om at lave om på Torvet, at få det nivelleret, så vi får et fladt torv, siger han og tilføjer:

- Torvet er en stor mundfuld. Det er ikke et færdigt forslag, men de er kommet med et godt forslag, som kan starte det.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk