20. marts 2019
Birgitte Bregnedal har i alt skrevet otte bøger. Hendes seneste bog »Kampen på kanten« er netop udkommet. Foto: Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Birgitte Bregnedal har i alt skrevet otte bøger. Hendes seneste bog »Kampen på kanten« er netop udkommet. Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny børnebog tager fat på tungt emne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny børnebog tager fat på tungt emne
Hillerød - 23. januar 2017 kl. 10:35
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man har drenges opmærksomhed, er det vigtigt at turde berøre nogle svære emner.

Det mener Hillerød-forfatteren Birgitte Bregnedal, der lige nu er aktuel med femte bog i serien »Drømme og Driblinger. Den nyeste bog har titlen »Kampen på Kanten« og handler om Rasmus, der spiller kant hos Kystby Boldklub. Hans ét og alt er fodbold, men så bliver han bortvist fra klubben, fordi hans kontingent ikke er blevet betalt. Han må først komme tilbage på holdet, når den sag er i orden. Men hjemme hos Rasmus mangler der for det meste penge, og hans mor falder tit i søvn på sofaen ved siden af en tom vinflaske. Det eneste Rasmus drømmer om er at komme tilbage til vennerne på Kystbys fodboldhold. Hvad skal Rasmus gøre?

Birgitte Bregnedal vandt sølv ved Kulturministeriets Drengelitteraturpris i 2013 og udgiver fodboldbøgerne på Gyldendals forlag.

- Det er vigtigt at turde tage alvorlige emner op, når man som forfatter har drengenes opmærksomhed. Børn, der vokser op i familier med misbrug og svigt, forsøger at dække over svigtet. Ingen har lyst til at være sådan et barn, der ikke bliver taget sig ordentligt af. Derfor har omgivelserne ansvar for børn, der ikke har et trygt hjem. Men ofte peger andre voksne fingre af de udsatte børn, fremfor at tage sig af dem, siger Birgitte Bregnedal i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det sker også i »Kampen på kanten«, hvor Rasmus udelukkes fra fodboldklubben, fordi hans mor ikke har betalt. På den måde straffes Rasmus dobbelt. Han får ikke omsorg hjemme og så udelukkes han oven i købet fra fodbold, der er hans ét og alt. Det er hjerteskærende.

Birgitte Bregnedal har selv haft alkoholmisbrug inde på livet i opvæksten. Det har hver femte voksne dansker, og over 120.000 børn skønnes lige nu at vokse op i en familie med alkoholmisbrug.

Hver bog i 'Drømme og driblinger' er en selvstændig historie om fodbolddrengene fra fiktive Kystby, og der er en ny hovedperson i hvert bind, så læseren kommer rundt på hele banen og hjem i alle familierne. Serien retter sig primært mod læsere på 8-12 år, der elsker fodbold.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede