3. august 2021
Der blev jublet igennem i fredags, efter Nordsjælland Håndbold sikrede sig oprykningen til Ligaen. Foto: Erling Madsen
gallery icon

Se billedserie

Der blev jublet igennem i fredags, efter Nordsjælland Håndbold sikrede sig oprykningen til Ligaen. Foto: Erling Madsen
Foto: Erling Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland Håndbold tilbage i Ligaen: - En dejlig kulmination på en masse hårdt arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland Håndbold tilbage i Ligaen: - En dejlig kulmination på en masse hårdt arbejde

Nordsjælland Håndbold sikrede sig fredag oprykningen til Ligaen. "Vi er meget glade og stolte," siger cheftræner

Hillerød - 12. april 2021 kl. 11:32
Af Mette Dolmer Thygesen

Der var fest i bussen hele vejen hjem fra Skive, efter Nordsjælland Håndbold i fredags slog hjemmeholdet Skive fH med slutstillingen 33-34 - og dermed sikrede sig en plads i Ligaen fra næste sæson.

arrow Læs også: Ligaklub har solgt for 1,2 millioner

"Det var både euforisk og en stor lettelse. Vi har ligget nummer 1 hele sæsonen, men Skive har hele tiden pustet os i nakken, så det er ekstremt dejligt, at vi kan tage dertil og levere en flot præstation - og det resultat, vi kom efter," siger cheftræner Simon Dahl til Hillerød Posten.

Har knoklet for det

Han glæder sig over, at Nordsjælland Håndbold nu er tilbage i Danmarks bedste håndboldrække:

"Det er det, vi har knoklet for i et års tid, så sejren i fredags var en dejlig kulmination på en masse hårdt arbejde. Så vi er meget glade for og stolte over, at vi kunne sikre os oprykningen i første hug," siger Simon Dahl.

"Fantastisk"

Nordsjælland Håndbold førte i store dele af kampen, men Skive fik halet ind til stillingen 32-33 med ét minut igen. Med blot 30 sekunder tilbage af kampen fik NH's Mikkel Palmer dog hamret bolden i mål til stillingen 34-32, og dermed kunne Skive ikke nå at score de nødvendige mål. Skive fik dog reduceret til slutresultatet 33-34.

Det var fantastisk at score sejrsmålet, fortæller Mikkel Palmer:

"Det var simpelthen det fedeste - det er det, man drømmer om. Der blev godt nok også jublet, råbt og skreget i omklædningsrummet bagefter," siger han.

Han kalder det en "kæmpe forløsning", at oprykningen nu er sikret:

"Simon har hele tiden sagt, at der ikke var andet end oprykning, der gjaldt. Så det er det, vi har kæmpet for hele året. Og vi havde lidt af en fest på vej hjem," siger den glade spiller, som glæder sig til at spille i Ligaen efter sommerferien:

"Forhåbentlig kan vi fylde Royal Stage med fans, for der ikke noget, vi glæder os mere til, end at vi kan få vores fans tilbage på tilskuerpladserne".

Dejlig, lang bustur

Simon Dahl fortæller også, at stemningen var rigtig god i bussen hele vejen hjem fra Skive efter kampen:

"Vi havde tid til at nyde sejren og fejre oprykningen i vores eget lukkede selskab. Så der var ikke nogen, der manglede noget, hverken af øl eller sodavand, og der var god musik i højttalerne. Så der var en dejlig, lang bustur hjem".

Han savnede også alle fansene, som var udelukket på grund af coronarestriktioner, til kampen:

"Det havde været helt suverænt at dele oplevelsen med vores fans og samarbejdspartnere - det havde da gjort sådan en kamp mellem to gode hold endnu sjovere, hvis den havde fundet sted i en fyldt hal," siger han.

Vil vinde sidste kampe

Mandag skal holdet så mødes igen til træning, for Simon Dahl har ikke tænkt sig, at holdet skal slappe af og sjuske sig igennem de to sidste kampe i sæsonen:

"I dag skal vi lige lukke begivenhederne fra i fredags ned - og så skal vi gøre os klar til de to sidste kampe, som vi selvfølgelig gerne vil vinde, så vi kan slutte ordentlig af. Så vi begynder stille og roligt at spore os ind på at spille kamp igen på lørdag," siger han.

Lørdagskampen spilles i Helsinge Hallerne mod HEI Skæring klokken 14.30.

arrow VM-revanche i Hillerød
15. juni 2021 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:28
arrow Lykkestjerner fik fornemt besøg
11. juni 2021 kl. 15:44 Opdateret: kl. 13:41
arrow Nordsjælland runder millionen
03. juni 2021 kl. 17:54 Opdateret: kl. 17:54
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?