21. oktober 2021
Nordsjælland Håndbold rykker flere af deres kampe fra Helsinge til Hillerød blandt andet for at få plads til flere tilskuere. Arkivfoto: Jan F. Stephan
Nordsjælland Håndbold rykker flere af deres kampe fra Helsinge til Hillerød blandt andet for at få plads til flere tilskuere. Arkivfoto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland Håndbold rykker flere kampe til Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland Håndbold rykker flere kampe til Hillerød

Royal Stage skal danne ramme om endnu flere af Nordsjælland Håndbolds hjemmebanekampe

Hillerød - 13. juli 2021 kl. 15:42

Fremover skal endnu flere publikum møde op til Nordsjælland Håndbolds kampe i Ligaen.

arrow Læs også: Se billederne: Håndboldherrerne begejstrede i Royal Stage

Det er i hvert fald klubbens ønske, og de vælger derfor i den kommende sæson at rykke flere af kampene til Royal Stage i Hillerød, hvor der er plads til 3.000 gæster på sæderne. Det skriver klubben i deres nyhedsbrev.

Nordsjælland Håndbold har tre hjemmebaner, nemlig både i Helsinge, Helsingør og Hillerød, og i den kommende tid skal hele otte kampe spilles i Royal Stage, fire i Helsingør Hallen og to i Helsinge Hallerne.

"Det er et stort ønske og en målsætning fra bestyrelsens side, at vi bliver så mange tilskuere som muligt til vores kampe. Selvom vi hidtil har bestræbt os på at spille en tredjedel af kampene i hver hal, har vi denne gang valgt at placere to kampe færre i Helsinge, som har den mindste hal, og i stedet rykke dem til Royal Stage, som er den største hal," forklarer direktør H.P. Dueholm i nyhedsbrevet.

HTH Ligaen er desuden i år udvidet med ét hold, så der kommer en ekstra hjemmekamp, som også er placeret i Royal Stage, fordi det er den største hal.

I Royal Stage er det også nemmere at kunne adskille publikumsgrupperne, hvis nye coronarestriktioner gør det nødvendigt.

Gode tv-penge

Også de gode TV-faciliteter spiller ind ved valget, skriver klubben i nyhedsbrevet. Eksempelvis gav TV-kampene, sidst Nordsjælland Håndbold var i Ligaen, en halv million kroner ekstra i kassen.

Klubben nævner også, at VIP-faciliteterne til klubbens samarbejdspartnere er "særdeles fine":

"Efter i mere end et år at have spillet under coronarestriktioner, betyder det meget for os atter at kunne lave VIP-arrangementer inden kampene for vores samarbejdspartnere," siger H.P. Dueholm.

Starter 3. september

Nordsjælland Håndbold spiller første kamp i sæsonen i Royal Stage fredag 3. september kl. 19.30 mod Skive fH.

Derefter spiller klubben ude mod Skjern 7. september, hjemme i Helsingør 11. september mod Aalborg, ude 17. september mod Bjerringbro-Silkeborg og hjemme i Royal Stage igen 23. september mod TTH Holstebro.

Mdt

arrow Ligaklub har solgt for 1,2 millioner
01. juli 2021 kl. 16:51 Opdateret: kl. 16:51
arrow VM-revanche i Hillerød
15. juni 2021 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:28
arrow Lykkestjerner fik fornemt besøg
11. juni 2021 kl. 15:44 Opdateret: kl. 13:41
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?