2. august 2021
Der er trængsel på Møntportvejen, når både biler og busser skal ind og ud mellem hinanden.Foto: Chris Sommer
gallery icon

Se billedserie

Der er trængsel på Møntportvejen, når både biler og busser skal ind og ud mellem hinanden.Foto: Chris Sommer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nabo advarer: Turistbusser skaber kaos ved Annaborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nabo advarer: Turistbusser skaber kaos ved Annaborg
Hillerød - 16. august 2019 kl. 10:11
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Chris Sommer har i to år boet på Frederiksværksgade 7 lige over for Møntportvejen ved Frederiksborg Slot. Han har flere gange oplevet farlige situationer ved den lille rundkørsel på vejen, der leder op til slottet.

arrow Læs også: Nu er vejen banet for buspladser

- Der er et kaos ved rundkørslen, og en eller anden dag sker der en ulykke. Der kører turistbusser op for at smide turisterne af ved slottet, og de holder så i rundkørslen og spærrer for alt og alle. Der er også gående, cyklister og biler. Det er slet ikke det, der er meningen med den lille indkørsel til slottet. Så kører busserne rundt i rundkørslen og kører væk igen. Nogle kører over til Markedspladsen, og nogle chauffører har også fortalt mig, at de kører andre steder hen og parkerer, siger Chris Sommer og tilføjer:

- I de to år, jeg har boet på Frederiksværksgade, er der sket en del med trafikken. Der er kommet flere biler og mange flere busser. Men vores veje er slet ikke bygget til det.

Busser skal væk fra plads
Onsdag besluttede et enigt Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalg, at turistbusserne i fremtiden ikke skal holde på Markedspladsen. Der var ellers oprindeligt planer om at lave 14 busholdepladser på den lille del af Markedspladsen, men politikerne vil hellere beholde de 45 parkeringspladser, der i dag er til personbiler. Desuden bliver det for kaotisk, hvis busserne skal holde på Markedspladsen, når der i fremtiden skal være hotel på pladsen, forklarede udvalgsformand Dan Riise (V) i avisen i går.

Hvor busserne i stedet skal holde, er endnu ikke fastlagt, men parkeringspladsen bag Annaborg er i spil, mens en mulighed for af- og påstigning ved slottet og fjernparkering også diskuteres.

Dan Riise er fortaler for, at busserne i fremtiden skal holde ved Annaborg.

- Jeg ser personligt gerne, at busserne kommer ned bag Annaborg, men vi er ikke argumentressistente, og derfor vil vi gerne høre de involverede parter, siger Dan Riise med henvisning til, at kommunen nu vil høre museumsledelsen på slottet og Slots- og Kulturstyrelsen om, hvad de synes om beslutningen om at flytte busserne fra Markedspladsen.

Holdepladser bør bevares
I et brev til kommunens forvaltning anbefalede museumsdirektør Mette Skougaard fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot tilbage i juni ellers, at busserne blev holdende på Markedspladsen, da sammenblandingen af busser og biler på parkeringspladsen bag Annaborg vil skabe farlige situationer og et for stort pres på parkeringspladsen.

Den holdning er Chris Sommer enig i.

- Man er nødt til at bevare pladserne på Markedspladsen, også af respekt for slottet. Det er det eneste rigtige at gøre. Folk kan gå op i byen, eller de kan gå over til slottet. Det er en fuldstændig tåbelig beslutning, der er truffet om at flytte dem fra Markedspladsen. I Hillerød kommune har man ikke nogen planlægning for, hvordan byen skal være, og så giver man alle andre mennesker problemerne, siger Chris Sommer, der er født og opvokset i Hillerød.

Hvis busserne skal væk fra Markedspladsen, anbefaler Chris Sommer, at de skal holde på Tromlepladsen for enden af Rendelæggerbakken.

arrow Bus-chef: Der er risiko for, vi må køre uden om Frederiksborg Slot
04. februar 2020 kl. 04:26 Opdateret: kl. 16:25
arrow Hillerød kan miste turister
04. februar 2020 kl. 04:02 Opdateret: kl. 16:32
arrow Enigt Økonomiudvalg: Turistbusserne får nye pladser
12. december 2019 kl. 03:17 Opdateret: kl. 22:19
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?