5. august 2021
Den Lille Færge har tidligere haft musikere ombord, når Carlsberg Brass Brand traditionen tro indleder sommerens jazzkoncerter i Rosenhaven med at sejle til haven fra Torvet - men den sommer bliver der også plads til publikum ombord, når Den Lille Færge syv gange omdannes til en intim koncertbåd.
Den Lille Færge har tidligere haft musikere ombord, når Carlsberg Brass Brand traditionen tro indleder sommerens jazzkoncerter i Rosenhaven med at sejle til haven fra Torvet - men den sommer bliver der også plads til publikum ombord, når Den Lille Færge syv gange omdannes til en intim koncertbåd.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille fartøj bliver til flydende koncerthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille fartøj bliver til flydende koncerthus

Der er planlagt syv eksklusive intimkoncerter ombord på Den Lille Færge i løbet af sommeren.

Hillerød - 25. juni 2021 kl. 11:48
Af Janne Mulvad

Den Lille Færge bliver henover sommeren til et flydende spillested. Syv sommeraftener tager færgen en musiker og 20 publikummer ombord, og for en stund bliver Slotssøen med bølgeskvulp og let bølgegang kulisse for en musikalsk oplevelse for de heldige, der får løst billet til en af koncerterne.

arrow Læs også: Fokus på cykelrute ved slot og verdensarv

Det er Hillerøds egen altmuligmusiker, Jens Jepsen, der sammen med Den Lille Færge, Klaverfabrikken og Visit Nordsjælland står bag rækken af koncerten på Den Lille Færge. Jens Jepsen var indtil for kort tid siden leder af Klaverfabrikken, men skiftede jobbet ud med tilværelsen som selvstændig musiker, og driver blandt andet konceptet »Ud med kulturen«.

- I Ud med Kulturen laver vi blandt andet sådan noget som det her, altså musikprojekter, der prøver at finde alternative rammer for koncerter, hvor musikerne kommer tættere på publikum, fortæller Jens Jepsen, som har gennemført koncerter på plejehjem og campingpladser forskellige steder i landet.

- Det er opstået på bagkant af corona, hvor der har været behov for at tænke lidt alternativt, siger han.

Som så mange andre har Jens Jepsen sejlet med Den Lille Færge med sin familier.

- Jeg tænkte, det her kunne være en skidegod idé, siger han.

Da Jens Jepsen tog kontakt til ledende reder Niels Baggesen, vidste det sig, at han også længe havde tænkt på, at Den Lille Færge ville egen sig til en flydende koncert, men ikke rigtig vidste hvordan han skulle gøre det.

- Han var glad for, at der var andre, der også havde tænkt den tanke, og så var det bare om at komme i gang, siger Jens Jepsen.

Koncertrækken begynder den 5. juli, og fortsætter frem til 9. august.

Turen starter kl. 17.15, hvor Den Lille Færge lægger fra kaj på Hillerød Torv. Efter en lille sejltur på cirka 10 minutter vil motoren blive stoppet og koncerten begynde. Efter cirka 40 minutter sejler Den Lille Færge tilbage til torvet.

- Den bliver drønhyggeligt, siger Jens Jepsen.

Alle koncerterne er akustiske - som den eneste har Lucas Forch fået lov at tage et bådbatteri med, når han skal stå for koncerten den 21. juli. Hans instrument er nemlig klaveret, og sådan et er der trods alt ikke plads til ombord på Den Lille Færge.

- Klaverer får heldigvis i forskellige størrelser, så han har et mindre elklaver med, og har som den eneste fået lov at få strøm med, fortæller Jens Jepsen.

Det er Årets Sangskriver 2017, MC Hansen, der starter koncertrækken mandag den 5. juli. Han synger og fortæller humoristisk og rørende om livet i og omkring sin hjemegn Præstø.

12. juli er det Jens Jepsen selv, der synger og fortæller om sin familie, kærligheden og hverdagens småsten, der tilsammen bliver til livets ringe i vandet.

21. juli er der så Lucas Forch, der kommer med sit elklaver. Lucas Forch er født i Hillerød, og har med sine udgivelser af smukke klaverstykker i foråret fået seks millioner afspilninger på Spotify og mere end 750.000 månedlige lyttere.

26. juli kan man opleve Gunni Torp, som med en gyngende og melodisk harmonika på maven, og hjertet fyldt med gode fortællinger går ombord på Den Lille Færge.

28. juli gør Nana Schwartslose sin entre med sin kontrabas, og deler sine sange, som er inspireret af store amerikanske folk-ikoner som Joni Mitchell og Carole King. Mange har oplevet Nana, som har medvirket i en lang række teaterkoncerter - senest CV Jørgensen-teaterkoncert.

4. august inviterer Alexander Kraglund publikum ind i en musikalsk jordomrejse. Fra sin opvækst med den klassiske musik, til idolerne Svend Asmussen & Finn Ziegler, sluttende i Brasilien, hvor han forelskede sig i mere end blot musikken.

Det hele slutter 9. august, hvor Hillerødmusikeren Benjamin Agerbæk nok skal få Den Lille Færge til at gynge. Inspireret af Louis Armstrong, Frank Sinatra og Chet Baker, folder Aggerbæk sin swingende jazz ud. Benjamin Aggerbæk har i mange år været en vigtig aktiv del af musiklivet i Hillerød, ikke mindst i sit arbejde for byens unge sangskrivere.

Billeterne købes på visitnordsjaelland.billetexpressen.dk

arrow Find vej til ’Hillerøds Perler’ i SlotsArkaderne
06. juli 2021 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:44
arrow Guider skal vise vejen frem i Nationalparken
01. april 2021 kl. 16:17 Opdateret: kl. 12:31
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?