10. december 2019
Sådan ser de første skitser af et muligt kommende boligprojekt på hjørnet af Københavnsvej og Carlsbergvej ud. Det er et treetagers lejlighedsbyggeri med 28 lejligheder.Illustration: Hillerød Kommune
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser de første skitser af et muligt kommende boligprojekt på hjørnet af Københavnsvej og Carlsbergvej ud. Det er et treetagers lejlighedsbyggeri med 28 lejligheder.Illustration: Hillerød Kommune
Foto: Anna T. Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejligheder i tre etager på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejligheder i tre etager på tegnebrættet
Hillerød - 20. juni 2019 kl. 05:31
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

28 lejligheder i et boligbyggeri i tre etager kan muligvis blive opført på hjørnet af Københavnsvej og Carlsbergvej. I al fald har Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget besluttet at igangsætte en lokalplan for projektet. Det sker, efter andre udgaver af projektet, hvor lejlighedskomplekset var i flere etager, er blevet afvist af udgalvet.

arrow Læs også: Seminarium ombygges til lejeboliger

- Nu er projektet blevet barberet en lille smule ned, så nu prøver vi at sende et i forhøring og se, hvad folk siger til det, og om der overhovedet skal ligge noget på det hjørne. Forhøringen er et meget tidligt stadie, hvor der stort set bare ligger en råskitse og en tegning, der viser højde, bredde og volumen, siger Dan Riise (V), formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget.

Som projektet foreligger nu, indeholder det planer om en tre etagers boligbebyggelse og en bebyggelsesprocent på cirka 99 procent. I kommuneplanen er der dog kun mulighed for at bygge i 1,5 etager med en bebyggelsesprocent på maksimalt 30 procent af den enkelte ejendom. Derfor vil byggeplanerne kræve et tillæg til kommuneplanen.

Særligt byggeriets højde har vakt bekymring i kommunen, men nu er det blevet tilpasset en del.

- Der er stor højdeforskelle i området, og vi har lagt vægt på, at det ikke må være højere end nabohuset, men det kommer stadig til at virke lidt voldsomt, fordi det ligger der, hvor det gør. Men vi vil ikke skyde det ned på forhånd, nu vil vi gerne høre, hvad borgerne har at sige til det, siger Dan Riise.

Boligerne er tænkt som mindre studieboliger ifølge startredegørelsen for projektet, og det er planen, at bebyggelsen skal placeres ud mod hjørnet af Københavnsvej og Carlsbergvej. Det vil skabe et sydvestvendt gårdrum, der kan udnyttes til opholdsarealer, fremgår det af startredegørelsen. Der er også planer om at etablere fællesaltaner og svalegange, ligesom det er idéen at opføre byggeriet i lyse tegl.

- De boliger kommer til at ligge, så man kan gå ned til stationen og til byen. Det bliver et dejligt centralt sted at bo. Desuden synes jeg ikke, det er noget kønt hjørne, så det kan alt andet lige kun blive pænere, siger Dan Riise, som dog understreger, at det ikke er politikerne, der skal bestemme, om boligerne skal blive til virkelighed.

- Det er jo ikke op til os politikere altid at beslutte, om folk har lov til at bygge, eller om det er en god eller dårlig idé. Udviklerne har sådan set ret til at bygge boliger. Og nu tager vi forhøringen, hvor hele idéen er, at både vi, kommunens forvaltning og bygherren står og gerne vil lytte til de kommentarer, folk måtte have, så projektet kan tilpasses. Det er ikke sikkert, det ender med, at alle siger juhu, men så er det i hvert fald sådan, at alle kan leve med det, siger Dan Riise.

arrow 106 nye lejligheder på vej i Hillerød
25. november 2019 kl. 13:43 Opdateret: kl. 15:43
arrow Byggehøjde i centrum splitter politikere
11. september 2019 kl. 06:02 Opdateret: kl. 14:35
arrow Lokal investor vil bygge ved Markedspladsen
13. august 2019 kl. 09:55 Opdateret: kl. 16:07
grafik køb billede