19. november 2017
Ifølge Anni Koch-Knudsen er det man ser et billede af ens indre. Selv så hun en ørn og dens unger, mens jeg så ild og en båd. Hvad ser du? Foto: Camilla Fræhr Hansen
gallery icon

Se billedserie

Ifølge Anni Koch-Knudsen er det man ser et billede af ens indre. Selv så hun en ørn og dens unger, mens jeg så ild og en båd. Hvad ser du? Foto: Camilla Fræhr Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinder og Kunst slog rekord i besøgstal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder og Kunst slog rekord i besøgstal
Hillerød - 13. november 2017 kl. 06:01
Af Camilla Fræhr Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden var den røde løber rullet ud i anledningen af Kvinder og Kunst udstillingen. Det er 11. gang, det bliver holdt, og i år bliver der slået rekord. 1100 gæster besøgte nemlig udstillingen i weekenden i Frederiksborgcentret.

Det er ifølge formanden for Zonta, Susanne Idskov, det største tal nogensinde. Og det var med god grund at så mange slog vejen forbi udstillingen. Udstillingen var fyldt med både smykker, malerier, tøj, figurer og meget mere.

En af dem, som har udstillet sin kunst er Anni Koch-Knudsen fra Jyllinge, som er tidligere Hillerødborger. Hun har en klar definition på, hvad et godt billede er:

- Et godt billede er, når man bliver ved med at kunne se nye ting i billedet. Jeg har et maleri derhjemme, som er 30 år gammelt, og jeg kan blive ved med at finde nye ting i det, siger Anni Koch-Knudsen og fortsætter:

- Et maleri er ens spejl, hvor man kan læse noget om sig selv. Når jeg kigger, er det et spejlbillede af mit indre, men når du kigger på det, er det et spejlbillede af dit indre, siger Anni Koch-Knudsen, der både er billedkunstner, clairvoyant og healer. Og hun har helt ret. Vi kastede et blik på et af hendes malerier, hvor jeg ved første øjekast så flammer og spidsen af en båd på en sø nederst i billedet, men da Anni Koch-Knudsen kiggede på det, så hun en ørn og dens unger.

Det er blandt andet derfor, Anni Kock-Knudsen udstiller. Hun vil gerne hjælpe andre med at bruge malerier til selvforståelse.

Formålet med hele kunstudstillingen er at give kvindelige kunstnere mulighed for at nå ud til et stort og bredt publikum samtidig med, at overskuddet går til at støtte kvinder lokalt, nationalt og internationalt.

I år gik overskuddet til to velgørende formål: Hillerød Kvindecenter og Mødrehjælpen.

Hillerød Kvindecenter modtog 35.000 kroner. Her var det Leyla Lavrsen, som tog imod beviset på donationen.

- Der er noget, vi har drømt om rigtig længe at få lov til, nemlig at udbygge vores indendørs areal. Sådan som det er nu, så har vi plads til seks kvinder og deres børn, men der er ikke meget plads. Vi har to fælles stuer og to fælleskøkkener, men der er ikke et sted på nuværende tidspunkt, hvor man har mulighed for at lukke døren. Børn har brug for at kunne trække sig tilbage og lukke en dør. Vi arbejder rigtig meget med børnene på stedet, og vi har længe drømt om at skabe et terapeutisk helle for børnene. Vi er dybt taknemmelige, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med processen i starten af 2018, siger Leyla Lavrsen fra Hillerød Kvindecenter.

Derudover gik 16.000 kroner til Mødrehjælpen, og her var det Annemarie Melchiors, der tog imod beviset på donationen.

- Vi er meget glade for, at vi endnu en gang er blevet betænkt. Det er anden gang, vi modtager donation fra Zonta. De 16.000 kroner, vi får, skal gå til en udflugt i sommerferien for børn, som ellers ikke får nogen oplevelser. Med de 16.000 kroner har vi mulighed for en større udflugt til Zoologisk Have, Bonbonland eller Legoland. Uden denne støtte, vi har fået i dag, ville det være umuligt for os, siger Annemarie Melchiors.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk