8. maj 2021
Kommunaldirektør Erik Nygreen skal koble helt af under en orlov til efteråret. Arkivfoto: Hillerød Kommune
gallery icon

Se billedserie

Kommunaldirektør Erik Nygreen skal koble helt af under en orlov til efteråret. Arkivfoto: Hillerød Kommune
Foto: James Alexander Thisted
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunale direktører trækker stikket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunale direktører trækker stikket

Den ene går på pension, og den anden skal ud at rejse

Hillerød - 21. april 2021 kl. 05:53
Af Mette Dolmer Thygesen

To direktører forlader Hillerød Kommune i den nærmeste fremtid - den ene blot for nogle uger, den anden for altid.

Vibeke Abel, som er direktør for Job, Social og Sundhed, har nemlig meddelt, at hun går på pension til oktober, mens kommunaldirektør Erik Nygreen har søgt om ulønnet orlov i fire uger til september.

Erik Nygreen fortæller til Hillerød Posten, at han skal ud at rejse i sin orlov:

arrow Læs også: Kommune flytter rundt på ansatte: Jurister skal passe børn

"Jeg har været her i 27 år og elsker Hillerød Kommune, og har derfor ikke kunnet lade være med at tænke på den hver eneste dag, og hvis jeg skal have lov at låne et offentligt embede i Hillerød Kommune ret meget længere, så skal jeg kunne møde mine dejlige og enormt dygtige kolleger med nogle genopladte batterier. Så jeg skal på genopladningsrejse med stikket trukket og for at se noget andet".

Motion og ro

Hvor turen går hen, har han endnu ikke planlagt:

"Hvad og hvor ved jeg ikke, men i hvert fald med masser af motion og ro til at tænke over det liv, vi efter al sandsynlighed kun har fået ét af," fortæller han.

Erik Nygreen tiltrådte som kommunaldirektør i 2010, hvor han allerede forinden havde arbejdet i kommunen i 16 år, blandt andet som direktør for Børn, Familier og Kultur.

Abel vikarierer

Direktørens ansøgning om orlov blev forleden godkendt af politikerne i byrådet. Orloven finder sted fra 20. september-17. oktober, altså i ugerne 38-41.

Under hans orlov vil Vibeke Abel fungere som kommunaldirektør, inden hun altså går på pension den 31. oktober.

Vibeke Abel, som er 66 år, startede som direktør i Hillerød Kommune i 2010, hvor hun kom fra en stilling som direktør for ligestillingsområdet i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Finde ny direktør

Kommunen går nu i gang med at rekruttere en ny direktør til job-, social- og sundhedsområdet i Hillerød Kommune og håber, at den nye direktør i så fald kan tiltræde stillingen til september.

arrow Historisk byrådsmøde: Borgmester alene i verden
25. marts 2020 kl. 20:38 Opdateret: kl. 20:38
arrow Arbejdstiden skal være røgfri
27. juni 2019 kl. 10:09 Opdateret: kl. 15:50
arrow Hillerød siger farvel til direktør
31. oktober 2018 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:45
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?