23. september 2021
Musikere og publikum kommer igen tæt på hinanden til Nordisk Kammermusikfestival i Hillerød. Foto: Julia Eva Severinsen
Musikere og publikum kommer igen tæt på hinanden til Nordisk Kammermusikfestival i Hillerød. Foto: Julia Eva Severinsen
Foto: JULIA SEVERINSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kammermusikfestival indtager igen Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kammermusikfestival indtager igen Hillerød

Nordisk Kammermusikfestival vender tilbage til Luthersk Missions Højskole i Hillerød

Hillerød - 22. juni 2021 kl. 16:11

Nordisk Kammermusikfestival fylder i år fem år - og præsenterer igen kammermusikkoncerter på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Her rykker musikerne og arrangører sammen med deres familier og et hold festival-kursister ind den 24.-30. juli.

arrow Læs også: Operaen trækker stadig fornuftigt billetsalg: - Vi er glædeligt overraskede

Festivalen ønsker at præsentere noget af det bedste inden for kammermusik i afslappede rammer, hvor publikum kommer helt tæt på musikerne.

Tre daglige koncerter

Hver dag afholdes tre koncerter, den sidste efterfulgt af cognac-timen, hvor musikere og publikum mødes i en fælles fortælle-salon.

I løbet af dagen er der også morgensang og et dagligt foredrag af komponist og konferencier Bo Holten.

"Musikalsk forsøger vi at skabe programmer, der både rummer den traditionelle kammermusik - som er den, vores 'stamgæster' køber billetten for at opleve - og helt nyskreven og mere 'skæv' musik - som er det, 'stamgæsterne' ender med at være bjergtaget af. I år vil Bo Holten lave daglige koncertintroduktioner, som klæder vores gæster på til både det helt nye og det ældre repertoire," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Som noget nyt i år er der 'Dyrenes Karneval', en familiekoncert for alle sanser med tegner Carl Quist Møller med som live-tegner på scenen. Efter koncerten er der skriveværksted for børn og deres voksne.

Livestreaming

Desuden bliver festivalen livestreamet, så alle koncerter er tilgængelige for publikum i hele landet. Det sker i samarbejde med musiker Mathæus Bech, der under coronanedlukningen har gjort sig bemærket med konceptet Coronakoncerter, hvor han udsendte 30 koncerter i den første måned for Danmarks nedlukning. Koncerterne blev set af mere end 80.000 mennesker i hele landet.

Marilyn Mazur

Nordisk Kammermusikfestival markerer sig ydermere ved at have både et Festivalensemble og en festivalkomponist boende på højskolen sammen med højskolegæsterne. Årets komponist er danske Marilyn Mazur, hvis værker vil have en central plads i årets program.

Festivalensemblet består af kammermusikere fra hele Norden, der hver dag har åbne prøver og koncerter. På denne måde kommer musikere og publikum meget tæt sammen i løbet af den lille uge, festivalen finder sted.

"Vi gør en dyd ud af at opføre både helt nyskrevne værker og et ældre, klassisk kammermusikalsk repertoire, og festivalen præsenterer i år flere uropførelser. Alle koncerter afholdes i den smukke, lyse og meget nordisk-æstetiske koncertsal, der pyntes med bøgegrene, blomster og lys," skriver arrangørerne, som præsenterer både kendte musikere og unge talenter.

Koncertsalen har plads til 300.

Lokal kunstner

Den lokale hillerød-kunstner Merete Deichmann udstiller sine figurer på festivalen og har skabt en særligt festivalfigur som gave til alle medvirkende.

Nordisk Kammermusikfestival er grundlagt af pianist Rikke Sandberg. Den daglige ledelse og festival-produktionen varetages af producent Stine Rejnholdt i samarbejde med Lone Ricks.

Festivalen har i år udsolgt af de 45 kursistbilletter for første gang nogensinde.

Se program og læs mere på www.nordiskkammermusikfestival.com.

Mdt

arrow Lille fartøj bliver til flydende koncerthus
25. juni 2021 kl. 11:48 Opdateret: kl. 11:48
arrow Publikum svigter kulturarrangører: - Vi har brug for opbakning
25. juni 2021 kl. 05:15 Opdateret: kl. 14:59
Stemmer du til kommunalvalget i år?