23. juli 2021
Der har været stor opbakning fra lokale virksomheder i form af bandereklamer, fortæller Carsten Larsen. Foto: Allan Nørregaard
Der har været stor opbakning fra lokale virksomheder i form af bandereklamer, fortæller Carsten Larsen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Isfri skøjtebane henter overskud trods nedlukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Isfri skøjtebane henter overskud trods nedlukning
Hillerød - 01. juni 2021 kl. 14:01
Af Magnus Eg Møller

På trods af coronarestriktioner og nedlukninger har den isfri skøjtebane på Torvet i Hillerød været en succes.
Hillerød Events, der står bag banen, kan fremvise sorte tal på bundlinjen, og de penge skal nu fordeles blandt 14 foreninger, der alle har stillet frivillige kræfter til rådighed til at bemande banen.

arrow Læs også: Find de rød-hvide farver frem og kom til fodboldfest i Royal Stage

Skøjtebanen var åben for besøgende i knap fire uger i november og december 2020, og den fik ekstraordinært - på grund af omstændighederne med corona og nedlukninger - lov at stå en ekstra måned i marts, inden den igen blev pillet ned og pakket sammen.

- Det var en kæmpe succes i december, men så tog gassen lidt af. December er uden tvivl hovedmåneden, fortæller formand for Hillerød Events, Carsten Larsen.

I alt har cirka 7.500 besøgende - både betalende gæster og personer med rabat- eller fribillet - lagt vejen forbi skøjtebanen, hvilket har givet et overskud på lige knap 131.000 kroner. Med i regnskabet er udgifter til den daglige drift samt indtægter fra udlejning af skøjter.

Etableringen af selve banen, der kostede cirka 1.2 millioner kroner, er finansieret af Hillerød Events' penge fra tidligere års kræmmermarkeder, private sponsorater samt bande-annoncer, og er ikke en del af regnskabet.

-Vi ser virkelig frem til et år uden restriktioner. Jeg er sikker på, at hvis vi var fortsat med at holde åbent, ville folk fortsat være strømmet til, siger han.

Forventningerne til næste sæson er da også store.

- Jeg vil være meget skuffet, hvis skøjtebanen indbringer mindre end 300.000 kroner næste år, men det virker også super-realistisk, for vi har lært en masse i løbet af sæsonen, og vi planlægger at holde længere åbent næste sæson, siger Carsten Larsen.

Hillerød Events er en paraplyorganisation for foreninger i Hillerød Kommune. Organisationen blev dannet, da Hillerød Kræmmermarked blev lukket, for at finde nye veje til indtægter for de deltagende foreninger.

arrow EM-storskærms-arrangementer rykkes fra Posen
19. maj 2021 kl. 18:00 Opdateret: kl. 14:54
arrow EM-heltenes anfører åbner udstilling på Torvet i eftermiddag
10. maj 2021 kl. 08:20 Opdateret: kl. 08:04
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022