17. oktober 2019
Fire lokale venner har købt madhuset ved Jysk og Jem&Fix, og åbner 1. maj spisestedet Tøffes. Foto: Kim Rasmussen
Fire lokale venner har købt madhuset ved Jysk og Jem&Fix, og åbner 1. maj spisestedet Tøffes. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Industrikvarter får nyt spisested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Industrikvarter får nyt spisested
Hillerød - 20. april 2019 kl. 06:43
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brdr. Price, mors opskrifter, specialrøget bacon - et sted, hvor man bliver mæt, med et prisniveau som Skovgrillens.

Ambitionerne fejler ikke noget hos fire unge mænd, som netop har købt det lille spisested på Industrivænget 2 på p-pladsen ved Jysk og Jem&Fix.

-Vi har altid haft et ønske om at drive noget sammen, og nu var chancen der. Det er gået meget stærkt, så man kan godt sige, at det er en forhastet beslutning på den god måde, fortæller den ene af de fire, Simon Nielsen, som lover at stedet bliver fuldstændigt rebrandet, når de fire genåbner spisestedet med navnet Tøffes den 1. maj.

Blandt flokken af investorer er Stefan Bjerregaardm sin er kok og arbejder på Grundtvigs Højskoler, og ifølge Simon Nielsen skal Tøffes føre hans mad videre.

Det vil stadig være mad inden for grillbarsegmentet, men det vil være specialprodukter, som ikke tidligere er set i Hillerød, lover han.

- Nu kommer der til at være noget ordenlig mad i industriområdet. I Hillerød generelt er der rigtig meget dårlig mad. Vil du have en ordentlig burger skal du på Halifax og betale 200 kroner for den. Vi vil gerne sammenlignes lidt med Skovgrillen og alligevel ikke, for vores kvalitet skal være bedre. Vi vil have en meget snæver produktportefølje, men det skal være i højkvalitet. Pølserne skal ikke bare være en langelænder, men noget, der kommer fra en slagter. Vi vil sælge bøfsandwich med brun sovs og en speciel burger med svampesauce. Det kan man slet ikke få Hillerød i dag, siger Simon Nielsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede