10. december 2018
En udvidelse af sundhedscenteret kan tidligst stå klar i 2023. Foto: Allan Nørregaard
En udvidelse af sundhedscenteret kan tidligst stå klar i 2023. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke penge nok: Vigtig udvidelse må vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke penge nok: Vigtig udvidelse må vente
Hillerød - 20. september 2018 kl. 10:09
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udvidelsen af Hillerøds sundhedscenter er tvingende nødvendig. Allerede ved indvielsen i 2016 var der for lidt plads i forhold til behovet, og i dag må kommunen bruge aflastningspladser på Plejecenteret Skovhuset og leje sig ind hos en anden kommune for at have senge nok til de mennesker, der har brug for den pleje, et sundhedscenter kan give.

- Det specialiserede hospital lægger flere opgaver over i kommunen, og der er flere ting, der presser den kommunale økonomi ganske betragteligt. Det er derfor, en udvidelse af sundhedscentret også er nødvendig. Så kan vi bedre styre, hvad det koster, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

I foråret fik sundhedscenteret en række påbud fra Arbejdstilsynet, fordi medarbejderne skal finde sig i en hverdag med dårlige forhold, støj og tunge løft, blandt andet fordi rammerne ikke er gode nok. Arbejdstilsynet krævede blandt andet ændringer for 1,6 millioner kroner, som skulle udføres med det samme - altså udover behovet for en udvidelse og ombygning af centeret.

Men det er ikke lykkedes politikerne i Hillerød at finde de 90 millioner kroner, der skal til for at gennemføre den planlagte udvidelse af sundhedscenteret på Milnersvej, som blandt andet vil gøre plads til 20 ekstra senge. Kun en lille portion af den store investering - nemlig ni millioner kroner - er kommet med i det budgetforlig, der netop er indgået af et flertal i byrådet. Det drejer sig om en million kroner i 2020, 5 millioner kroner i 2021 og i 2022 er der sat endnu 3 millioner kroner af.

Dermed vil man tidligst i 2023 kunne tage en udvidelse af sundhedscenteret i brug.

- Vi har sat ni millioner kroner af, og resten af pengene rækker ud over den budgetperiode, som vi har her. Pengene skal findes næste år, siger borgmester Kirsten Jensen.

Klaus Markussen (V), erkender, at det bliver svært at finde de mange millioner - altså yderligere cirka 81 millioner kroner oven i de ni millioner.

- Jeg tror, man skal være helt ærlig og sige, at opgaven med at finde pengene til sundhedscentret stadig er der. Der er så nogle ting på den længere bane med at få afdraget lån, der gør, at det ser lidt lysere ud i horisonten. Men opgaven er der, og den er stadig stor. Det er noget af en mundfuld at absorbere en anlægsudgift på 90 millioner kroner og en tilhørende driftsøkonomi også, når vi i forvejen har masser af opgaver, som vi gerne vil prioritere, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk